ANG. COVID-19: Billetkøb og ankomst. Du kan trygt købe billetter til forestillingerne på Bora Bora. Læs mere her!

DEL AF MOVE YOUR MIND FESTIVAL

Se en hurtig oversigt over festivalprogrammet på moveyourmind.bora-bora.dk

Foredrag med Peter Vuust: Groove on the Brain - den dansende hjerne
Foredrag den 5. oktober præsenteres sammen med danseforestillingen "We Are Present" (den 8. oktober).
Præsenteres i samarbejde med FOF Aarhus.

OBS!!! Hvis du vil opleve Peter Vuusts foredrag skal du købe billet til "We Are Present" den 8. oktober. Din billet gælder til både foredrag og forestilling.

 

Oplev komponist og hjerneforsker, Peter Vuust, når han denne aften gør os klogere på musik, krop og hjerne, og varmer os op til danseforestillingen "We Are Present".

Musik har en bemærkelsesværdig evne til at bevæge både krop og sjæl. Selv om lysten til at bevæge sig til musik er naturlig for de fleste mennesker, synes denne evne at være relativt unik for mennesket som art. Med udgangspunkt i de seneste hjerneskanninger og adfærdsmæssige forsøg fra Center for Music In the Brain, vil Peter Vuust denne aften fortælle om, hvordan og hvorfor vi bevæger os til musik. Disse studier er centrale for forståelsen af, hvorfor vi fra et evolutionært synspunkt har musik. Ny hjerneforskning har påvist at musik udløser dopamin i hjernen, et euforiserende stof, der vækker følelsen af nydelse hos os.

Efterfølgende den 8. oktober skal du opleve danseforestillingen "We Are Present", som nu kan nydes med en anderledes og dybere forståelse af oplevelsen, på baggrund af foredraget.

Danseforestillingen We Are Present er en "instant koreografi" der på samme tid er både et foredrag og en forestilling. Du inviteres med i den kreative proces i danseforestillingen, og input bruges af koreografen og to dansere.

Varighed på foredraget: 90 minutter uden pause.

Læs mere om Peter Vuust på www.petervuust.dk