DEL AF MOVE YOUR MIND FESTIVAL

Se en hurtig oversigt over festivalprogrammet på moveyourmind.bora-bora.dk

I anledning af Move Your Mind inviterer Bora Bora indenfor til samtalesalon om HANDLEKRAFT mandag d. 26. oktober 19.30 - 21.30.

Arrangementet er gratis, men af hensyn til reduceret plads pga. covid-19 har vi brug for forhåndstilmelding. DET GØRES HER!

Skal man altid være handlekraftig?
Hvornår har du sidst følt dig afmægtig?
Har alle ret til at handle?

Bora Bora vil med festivalen Move Your Mind lukke op for debatten og gøre kunsten relevant for netop dig. Her er det dig der er i fokus og din mening der er den vigtige. Uanset baggrund kan du deltage det er ganske gratis og tager to timer.

Så kom og tal med en fremmed om dine holdninger, forhåbninger drømme og måske også frygt i forhold til emnerne Valg, alder, nærhed og handlekraft. Temaerne er valgt i forlængelse af ugens forestilling, men samtalesaloner er et selvstændigt format, og det er ikke en forudsætning, at man har set / skal se ugens forestilling. Alle er velkomne, og det kræver ingen forberedelse eller bestemte holdninger. Samtalerne kan foregå på dansk eller engelsk alt efter hvilken samtalepartner man vælger.


Hvad er en samtalesalon?

Samtalesaloner gør det lettere at møde nye mennesker gennem tankevækkende samtaler. Du møder op, vi finder dig en samtalemakker, du ikke kender, og I får en spørgsmål udleveret. Vi roterer i løbet af aftenen, så du kommer til at tale med flere forskellige, og får flere perspektiver med hjem.

Se en video her, der kort forklarer konceptet

Samtalesaloner er et format udviklet af samfundslaboratoriet Borgerlyst som redskab til at få folk til at snakke sammen om ting, der interesserer dem uden først at putte hinanden i kasser. Læs meget mere om formatet på Samtalesaloner.dk

Samtalesalonen foregår i Bora Boras Lille Sal.