Sethembile Msezane (ZA) - præsenteres i samarbejde med ARoS

Signal Her Return III
afrikansk
internationalt
performance
sydafrika
Undertrykkelse

// AFLYST! //

Barsk og rørende sydafrikanskperformance om historisk voldmod kvinder, kolonial undertrykkelse,magt, spiritualitet, healingog kærlighed. Musik, fortælling ogscenografi med lange fletninger oglevende lys. En særlig event ifm. ARoS’ udstilling “This is not Africa – Unlearn what you have learned”

Spilledatoer
27. mar. 2021 - 27. mar. 2021
Priser
Kr. 0 - Kr. 0
Varighed
30
Sal
Store Sal

Information

I samarbejde med ARoS Aarhus Kunstmuseum præsenterer Bora Bora en performance af den sydafrikanske performancekunstner Sethembile Msezane.

Sethembile Msezane guider os igennem en barsk og rørende fortælling om historisk vold mod kvinder, kolonial undertrykkelse, magt, spiritualitet, healing og kærlighed. Msezanes performance bærer titlen ”Signal Her Return III” og den ledsages af voice-over lyd, musik, adskillige rekvisitter, såsom lange fletninger af kunstigt hår samt levende lys.

”Signal Her Return III” præsenteres i forbindelse med et større performanceprogram, som finder sted i løbet af dagen og aftenen lørdag den 27. marts på henholdsvis ARoS og Bora Bora. I programmet vises også performances med kunstnerne Bernard Akoi Jackson (Ghana), Robel Temesgen (Etiopien) og Bolatito Aderemi-Ibitola (Nigeria).

Programmet, som er kurateret af Lotte Løvholm og Mavis Tetteh-Ocloo, er et særligt tillæg til udstillingen ”This Is Not Africa – Unlearn What You Have Learned”, der vises på ARoS i perioden 27. marts til 24. oktober 2021. Læs mere på ARoS’ hjemmeside.

Hvornår: 27. marts 2021 kl. 16.00
Varighed: 30 min.
Arrangementet er gratis, men grundet et begrænset antal pladser kræves tilmelding på forhånd.
Dørene åbnes 15 minutter før performancen starter.

Sethembile Msezane

Sethembile Msezane blev født i 1991 i KwaZulu Natal, Sydafrika. Hun bor og arbejder i Cape Town, Sydafrika.

Hun blev tildelt en Masters in Fine Arts i 2017 fra Michaelis School of Fine Art, University of Cape Town, hvor hun også afsluttede sin Bachelor of Fine Arts i 2012.

Ved hjælp af tværfaglig praksis, der omfatter performance, fotografering, film, skulptur og tegning, skaber Msezane værker med vægt på åndelig og politisk symbolik. Kunstneren udforsker spørgsmål omkring spiritualitet, erindring og afrikanske vidensystemer. Hun bruger sine drømme som et medium og stiller spørgsmål ved minderne om vores herkomst og forfædre på tværs af tid og rum. En del af hendes arbejde har undersøgt processerne bag myteskabelse, der bruges til at konstruere historie. Hun henleder opmærksomheden på fraværet af den sorte kvindelige krop i både fortællinger og den historiske erindrings fysiske rum.

Læs mere på Sethembile Msezanes hjemmeside.

Performance fotos af Tom Morley (Courtesy New Art Exchange).