Del af The GENDERhouse Festival.

Dato: 14. september
Tidspunkt: 21:00 - 22:00
Hvor: Radar

OM KONCERTEN

Den svenske sangerinde Karin Sjöholm og guitarristen Morten Svenningsen laver ”dramatisk vise-pop”, med inspiration hentet fra den svenske visetradition, spansk flamenco og blues. Med en blanding af akustiske og elektriske elementer skabes et udtryk af nøgenhed og ambiens i sange om længsel, kærlighed og mytologi.

Med sit første album prøver Sjöholm Svenningsen at skabe et udtryk der bevæger sig over grænser, hvor lytteren tages med ind i drømmende fantasier med sirener, prinser og trolde, men også til prostitution, falmende dekadence og død. Det musikalske fokus ligger i detaljen, dynamikken, dybden og det intuitive sammenspil musikerne imellem.