AFLYST
Denne visning og workshop er desværre aflyst pga. af covid-19-karantæne blandt de eksterne arrangørere bag eventen (ikke Bora Bora).

ANG. COVID-19: Billetkøb og ankomst. Du kan trygt købe billetter til forestillingerne på Bora Bora. Læs mere her!

DEL AF MOVE YOUR MIND FESTIVAL

Se en hurtig oversigt over festivalprogrammet på moveyourmind.bora-bora.dk

Teater Seachange inviterer til gratis visning (åben prøve) på
WORD & MOVEMENT LAB
Hvad kom først: Kroppen eller Ordet?

Fredag d. 23. oktober kl. 17:00-18:30 inviteres der til en uformel visning og dialog. Arrangementet er åbent og gratis for alle, men kræver tilmelding her.

Visningen er resultatet af en fire dages workshop, som du kan læse mere om her:

WORD & MOVEMENT LAB er en udvekslingsworkshop mellem kunstnere og publikum, hvor vi sammen dykker ned i et fænomen, vi tager for givet hver eneste dag: samspillet mellem ord og bevægelse.

At opfatte ord og bevægelse, sind og krop, tale og handling som modsatrettede par er dybt indgroet i vores kultur, selvom netop samspillet mellem dem udgør vores virkelighed og vores måde at være i verden på hver eneste dag. Som del af Bora Boras festival 'Move Your Mind' inviteres en gruppe publikum til en intim workshop med to århusianske scenekunstnere. Ud fra dialog, personlige historier og et legende, kreativt forløb skaber kunstnerne og publikum sammen et kort, visuelt værk, der tematiserer det konstante samspil mellem ord og bevægelse - mellem krop og sind.

ER DU INTERESSERET I AT DELTAGE I SELVE WORKSHOPPEN?
Kontakt Barbara Simonsen på [email protected]

Hvad skal jeg kunne?
Alle kan deltage: Som deltager behøver du ikke at have speciel erfaring med hverken dans eller sport - vi udforsker bevægelse med udgangspunkt i hverdagen og de erfaringer vi hver især kan have. Du skal blot være åben, have lyst til at bevæge dig og være nysgerrig på emnet og på at arbejde i en kreativ ramme.

Hvornår er det?
Tirsdag 20. okt kl. 17:00-20:00
Onsdag 21. okt. 18:00-21:00
Torsdag 22. okt 17:00-20:00
Fredag 23. okt ca. 15:00-18:30.

Medvirkende kunstnere:
Barbara Simonsen, iscenesætter og dramaturg
Mikkel Stubbe Teglbjærg, skuespiller, instruktør og illustrator

WORD & MOVEMENT LAB arrangeres af Teater Seachange i samarbejde med Performing Arts Platform og Bora Bora – Dans og Visuelt teater. Projektet er støttet af Aarhus Kommune.