Om projektet

Produktionssamarbejdet Godsbaneprojektet er initieret af Entré Scenen for at skyde kulturproduktionscenteret på Godsbanen i gang med produktioner/samarbejder/værker allerede nu med fokus på teaterets Junge Hunde Festival i oktober 2012. Her vil der være mulighed for at vise nogle af projektets resultater.

I forbindelse med produktionsprojektet på Godsbanen, har vi oprettet denne database, hvor vi kan dele materiale og ideer med hinanden. Hannah Oxenvad Svarrer fra Entré Scenen opdaterer løbende siden, så send endelig materiale til hannah(at)entrescenen.dk frem til mødet i september, hvor vi vil nedsætte de endelige produktionsgrupper og sætte arbejdet og økonomien for projekterne i gang.

På bloggen http://idgodsbanen.wordpress.com/ kan vi diskutere projekter, ideer og forslag.


Database

Sanne Ransby og Anja Christensen

Organiske tekstile ”landskaber” fusioneret med dansere/performere. Krop og stof gror sammen. Evt. objekter der ind imellem lyser, bevæger sig, siger lyde o.lign. evt. i et forløb.

Muteret landskab… det ligner, men er noget andet. Meditative “billeder” i forandring, langsomme bevægelser. En menneskelig mutantinstallation.

Filmprojektioner på farveløse tekstiler i flere tempi, tætheder. Evt. kombineret med dansere/performere i hæklede og/eller hullede “kokon”-dragter, der dels også projiceres på, dels overtager forløbet.

 


Anne-Marie Pedersen

‘Aleffen’ (2008)

Mixed media installation
Titlen på dette værk referer til Borges novelle af samme navn, og til det mystiske punkt i historien, som findes under trappen og som indeholder alt i verden – fortid, nutid og fremtid. Aleph er også det første bogstav i det hebræiske alfabet og således på flere planer udgangspunkt for forskellige ting. Værket spreder sig neden for trappen i et hjørne af udstillingen fra gulv til loft.
En kasse på væggen afslører rislende vand og således vendes op og ned på øbegrebet, idet vandet her er centrum altså indeni, mens stoffet farverne, er udenom, her som et hav af malede striber og flader i forskellige farver på vægfladerne rundt omkring vandkassen. Vandet kan i denne sammenhæng også ses som ophavet til skabelse, urhav, og som metafor for følelser og sjælelig bevægelighed og for smidighed og fleksibilitet.
På den måde arbejder værket formelt og metaforisk med et hårdt kantet ydre og et blødt og vandigt indre. Anne-Marie Pedersen er som udgangspunkt maler, men hun har efterhånden trukket maleriet grundigt ud af rammen og rundt i rummet, men hendes installationer bærer altid tydeligt præg af hendes afsæt i maleriet og ikke mindst i farven.

“En nat en morgen”

Forfatter Inge Pedersen og  billedkunstner Anne-Marie Pedersens værk: “En nat en morgen” :

Ideen er at digtet og billedet er et samlet værk.  Udgangspunktet for digtet er en stop motion video. Digtet er skrevet med afsæt i denne video. Digtets bogstaver er udstanset i en sort plast-cylinder. Beskueren (læseren) går ind i denne cylinder, og kan herinde dels høre digtet læst op i høretelefon og dels se de bogstaver, som det består af, som lysende huller i det sorte.
Vi har fået 18 forskellige mennesker, meget forskellige typer og aldre, til alle at læse digtet op, på hver sin måde. Det er blevet til 18 helt forskellige “fortolkninger”.

“Yderst til inderst”

“It’s in the air” og “Traktormaleri”

Læs også om Anne-Marie Pedersens “Pillowtalk”

Video til inspiration – Serpentine dance anno 1900+


 Bjørn Kromann Andersen

“Cocoon” og “Flod samlet”

“Havets blå” og “Prædikestol”

“Harer” og “Hund”

“This is not an acorn”

Se også Bjørn Kromann Andersens hjemmeside.

Andre links:

http://www.guirlanden.dk/  og  http://www.kontekst-nu.dk/


Birgitte Kristensen

 

 

Videoklip_Dhyaana_birgitte kristensen

Personligt vil jeg gerne stille mig til rådighed som billedkunstner, der skaber rum. Jeg har bl.a. arbejdet sammen med en komponist ifm. SPOR se:
http://birgittekristensen.dk/dhyaana/dhyaana1.html

og skabt forskellige stedsspecifikke installtioner, fx:
http://birgittekristensen.dk/xenotropisk/xenotropic1.html

Men jeg har fx aldrig arbejdet sammen med spillere/performere, og det ville være spændende at prøve.


Bodil Lisbeth Thomsen

“Jeg vil gerne matches sammen med en danser, meget gerne en balletdanser. Skal også bruge lyd og lys expertise, men det kan vente til vi finder en danser.

Jeg vil gerne, danseren skal “danse et billede” efter et /flere malerier eller fotoværker af mig, enten skal værket projiceres op bag danseren eller omkring eller på gulvet.

Allerførst vil jeg gerne møde en danser og udvikle ideer med.”

Se nogle af Bodil Lisbeth Thomsens værker på http://www.bodil-lisbeth-thomsen.dk/


Kim Grønborg

Se billedeksempler på: http://www.ktgworks.dk/ og http://www.nonprod.dk/

Fortællingens konnotative aspekter

“Mine værker er i høj grad opbygget af absurde, meningsløse – men dog dynamiske skulptur- / rum-fragmenter – sammen med dias og videoprojektioner, og elekto-akustiske lydsider.

Isoleret og ude af sammenhæng ændrer strukturerne betydning, de refererer ikke længere til oplevelser, som er genkendelige, men danner et eget poetiske rum, et ekstra ordløst lag.

Jeg forsøger at formidle den mangfoldighed af indtryk og oplevelser, som lagrer sig som en efterklang i erindringen, en slags efterbilleder, som unddrager sig vores bevidsthed, fordi vi bl.a. har lært at sortere dem fra som støj og affald.

Værkerne indeholder en kropslig fornemmelse skabt af visuelle, auditive og intellektuelle impulser fra det offentlige rum: stumper fra politiske taler, fra reklamer, affald, musik, samtale osv.

Krop, scene, rum, lyd, lys, refleksion er elementer i den scenografi til fortællinger, som først opstår ved kontakten mellem værket og publikum. Denne 1:1 kontakt mellem værket og publikum er en væsentlig del af forståelsen af værket. Det kropslige nærvær gør, at publikum bliver inkluderet, og udgør en del af værket.

Jeg har på flere projekter brugt Samuel Beckett som udgangspunkt for værker, og i de mere performative arbejder har den polske billedkunstner/teatermand Kantor´s rum været en inspirationskilde på den måde alt er synligt, man kan se alle mekanismerne som er i spil.

Samtidig har Non-Prod er bla. været påvirket af Kurt Schwitters tanker om Merz-scenen, hvor de forskellige kunstneriske discipliner har lige værd.”


Mette Aakjær

“Sommerfugleeffekter”