HIMHERANDIT Productions (DK)
Home Queer Home – Positive Perspektiver
27. MAJ 2024 - 17:00
Efterfulgt af The GenderHouse Festival åbningsreception
DEL AF THE GENDERHOUSE FESTIVAL
Danskere der lever med hiv indtager Aarhus Rådhushal, tager plads og tildeles stemme, synlighed og opmærksomhed til at kaste lys over sociale stigmaer, livsoplevelser og udfordringer ift. at leve med hiv i Danmark i dag.
Venue: Rådhussalen (Aarhus Rådhus)
Deltagelse kræver tilmelding. Tilmeld dig her
I ønsket om at ændre fordommene, deler modige danskere deres livsfortællinger og perspektiver på at leve med sygdommen hiv. Home Queer Home er et installations og performativt koncept skabt af HIMHERANDIT Productions. I samarbejde med lokale miljøer arbejdes der for at skabe socialt engagement, empowerment og offentlig opmærksomhed og bevidsthed om tematikker og livsvilkår for marginaliserede grupper, særligt med henblik på LGBTQIA+ miljøer.
På et enormt regnbue gulv, med en stor spejl installation, udfyldes rådhussalen og bliver en kunstnerisk rammesætning hvor de medvirkende tager plads og deler deres vidnesbyrd.
For første gang tages Home Queer Home formatet ud af kunstneriske institutioner og ind i en social politisk magtinstitution. Hvor påpegningen af sygdommen hiv en social politisk tematik, en problematik og livssituation borgere lever med, får plads til at blive sagt højt og til at udfolde sig, i rammer, hvor de som besidder magten til at påvirke og forbedre situationen, har til huse.
Årets åbningsforestilling og fjerde udgave af Home Queer Home – Positive Perspektiver, er skabt i samarbejde med AIDS-fondet, og udsprunget fra fondets portrætserie “Positive Portrætter”, som kan opleves under festivalen på Godsbanen.
Om HIMHERANDIT Productions (DK)
HIMHERANDIT Productions blev grundlagt i 2003 af den britisk fødte kunstner Andreas Constantinou og har haft base i Aarhus siden 2009. I 2012 etablerede kompagniet et samarbejde med Bora Bora, der co-producerer de innovative og dristige forestillinger, der spænder fra moderne dans, fysisk teater til “live art” forestillinger.
HIMHERANDIT Productions er et velrenommeret kompagni, som både pressen, publikum og teatre nationalt og internationalt holder øje med. Med et ry for at være “The cutting edge queer performance company in Aarhus” har de tiltrukket sig opmærksomheden fra flere europæiske teatre og festivaler, der har vist deres forestillinger rundt om i verden. I både 2015 og 2016 blev kompagniets forestillinger valgt af det europæiske netværk af danseteatre, Aerowaves, til at være blandt de 20 mest spændende nye forestillinger i Europa.
Kompagniet tilstræber at skabe plads til de marginaliserede, foragtede, forskelligartede og queer, hvilket bringer vigtige emner som køn, seksualitet og identitet i dialog. Det gør de både gennem forestillinger, kunstinstallationer, workshops, uddannelsesprogrammer, forskningslaboratorier og kunstnerforedrag for at fremme social forandring gennem kunst.
Kompagniet har stået bag forestillinger som “My Undying Love“, “Champions”, “Mass Effect”, “WOMAN & WoMAN”, “GARDEN”, “The WOMANhouse”, “ReDoing GENDER” og “The MANhouse” samt en række flere.
Ikke mindst arrangerede HIMHERANDIT Productions også The GENDERhouse Festival i Aarhus i 2018. Kompagniet har været nomineret til fire Reumert-priser, senest for “My Undying Love” i 2022, mens festivalen og Andreas Constantinou modtog den århusianske Scenekunstpris Årets Applaus i 2018.
I 2022 skabte kompagniet “Home Queer Home” til åbningen af Horsens Teaterfestival. En kombineret performance og videoinstallation med 100 unge queer personer fra hele landet.
Besøg www.himherandit.com for mere information, videoer og turnéplan over kommende forestillinger.
Kreditering
Skabt af:
HIMHERANDIT Productions
i samarbejde med AIDS-fondet