Samarbejde med os

Samarbejde med Bora Bora

Vi modtager kunstneriske forslag om residencies, gæstespil og co-produktioner året rundt og behandler dem løbende. Kurateringen sker gennem vores kunstneriske råds tre årlige møder, og vi sender svar ud efter hvert møde.

Vi ønsker at skabe den særlige Bora Bora Oplevelse sammen med alle hold i huset. Det betyder, at vi samarbejder ligeværdigt og kreativt med alle involverede, artists og office artists. Some of us make art – others make art happen.

Vores etiske guidelines danner grundlaget for en sikker og respektfuld arbejdsplads for alle kroppe. Læs dem her (engelsk).

Vi tager også gerne imod invitationer til forestillinger, visninger m.m. Vi ønsker at se så meget som muligt og være orienteret om kunstneres og kompagniers udvikling. I nogle perioder modtager vi mange invitationer, så vi svarer kun personligt på dem, som vi har mulighed for at deltage i.

Det er ikke muligt at leje Bora Boras scener til gæstespil, men vi indgår i samarbejder med festivaler med egen kuratering.

Når I sender jeres henvendelse til programming@bora-bora.dk, så får I i første omgang et autosvar, som fortæller, hvornår præcist I kan forvente svar.

Følg med i vores program ved at abonnere på vores nyhedsbrev, eller følg os på Facebook (Bora Bora og Bora Bora Residency Centre) eller Instagram (Bora Bora og Bora Bora Residency Centre).

 

For yderligere information læs mere herunder:

Alle co-produktionsaftaler med Bora Bora indgås efter behandling i det kunstneriske råd. Hvis du ønsker at indgå dialog om en aftale med os, så send en mail med dine materialer og så får du besked om, hvornår du kan forvente svar.

En co-produktionsaftale med Bora Bora indeholder altid:
– Aftale om præsentation af værket i Bora Boras program
– Et co-produktionshonorar
– Skræddersyet PR-pakke med pressearbejde og markedsføring online og trykt
– Feedback på produktionsplanlægning og tekniske behov
– En producent, som sikrer det gode samarbejde med Bora Bora fra planlægning til afvikling

Alt efter jeres behov og Bora Boras kapacitet i den pågældende periode kan aftalen også indeholde:
– Udviklingsforløb eller prøveforløb på Bora Bora
– Dramaturgisk sparring

For at starte en dialog med os om en mulig co-produktionsaftale, så skriv til programming@bora-bora.dk med:
– Forestillingsbeskrivelse
– Budget og finansieringsplan
– Øvrige co-producenter
– Tekniske behov
– Tidsplan og ønsket premieredato

Se liste over tidligere co-produktioner her

Alle aftaler om gæstespil på Bora Bora indgås efter behandling i det kunstneriske råd.

Alle gæstespilsaftaler indgås med honorar.

For at starte en dialog med os om et muligt gæstespil, så skriv til programming@bora-bora.dk med:
– Forestillingsbeskrivelse
– Trailer/videodokumentation
– Teknisk rider
– Pris
– Mulige turnédatoer

Et residency på Bora Bora er et kunstnerisk ophold, hvor kompagnier eller uafhængige kunstnere udvikler eller producerer nyt materiale.

Et residency er ikke en garanti for en efterfølgende co-produktionsaftale.

Bora Bora tilbyder to forskellige typer af residencies
– Open call residencies (se Bora Bora Residency Centre)
– Projekt residencies (se næste punkt)

Vi tilbyder projekt residencies til kompagnier og kunstnere, som har brug for en udviklingsperiode i en professionel black box for at bringe deres projekt til den næste fase. Projekt residencies giver vi til kompagnier og kunstnere, som allerede har ekstern funding til deres projekt.

I et projekt residency tilbyder Bora Bora:
– Brug af sal i en periode
– Mulighed for procesvisning
– Efter aftale tilbyder vi teknisk bistand og dramaturgisk sparring

For at starte en dialog med os om et muligt projekt residency, så skriv til programming@bora-bora.dk med:
– Projektbeskrivelse
– Budget og finansieringsplan
– Produktionsplan
– Tekniske behov
– Mulige residencyperioder

Vi tilbyder løbende dialogmøder med kunstnere, som gerne vil udvikle et samarbejde med Bora Bora. Møderne kan være enten med en af husets producenter eller teaterchef.

For at aftale et tidspunkt for et dialogmøde, så skriv til programming@bora-bora.dk