Linh Le (DK)
Saa er by som borger, saa er by som art
GRATIS: Kunst og klimaaktivisme smelter sammen i dette perfomance ritual, som foregår i byrummet henover en hel dag.
Præsenteres i samarbejde med IETM Aarhus 2023
Venue: Rådhuspladsen, Aarhus
I et oprør mod menneskeartens dominans skaber performancekunstner og klimaaktivist Linh Le en naturzone midt i byen. Sammen med lokale frivillige, vil hun i løbet af natten forflytte en 10-tons jordbunke fra Godsbanen til Rådhuspladsen i hjertet af byen på cykel.
Gennem en række performative ritualer vil Linh Le derefter forbinde sig med jorden, undersøge mødet mellem habitater, arter og fællesskaber – og vække den truede planteart “Trekløftalanten” til live.
“Trekløftalanten” er Aarhus’ ansvarsart. Mindst 20 % af artens samlede bestand lever i Danmark og derfor har Danmark – og Aarhus som ambassadør for arten – et særligt nationalt ansvar for at beskytte den, da den globalt anses for sjælden.
Der er gratis adgang til værket, som udvikler sig hen over et døgn med følgende nedslagspunkter:
Mandag 12. juni 22:06 – 00:00: Jorden forflyttes *
Tirsdag 13. juni 00:00 – 12:00: Jorden forflyttes *
Tirsdag 13. juni 12:00 – 16:00: Performance Ritual af Linh Le
Tirsdag 13. juni 16:00 – 16:15: Tale af Linh Le
Tirsdag 13. juni 16:15 – 19:00: Jorden hviler
Tirsdag 13. juni 19:00 – 22:07: Fællesritual for alle interesserede
* Borgere opfordres til at hjælpe projektet på vej ved at cykle med jorden fra Godsbanen til Rådhuspladsen. Læs mere her.
Dato/tidspunkt: 12. juni kl. 22.06 – 13. juni kl. 22.07
Spillested: Foran Rådhuset
Adresse: Rådhuspladsen, 8000 Aarhus C
Varighed: 24 timer, 1 minut
Sprog: Engelsk
Om Linh Le
Linh Le arbejder med performance, dans, videokunst og klimaaktivisme. Kunstnerisk arbejder hun med at skabe rum for intimitet og healing relateret til emner som migrationspolitik, klima- og biodiversitetskrise, isolation, fremmedgørelse, drømme og ønsker. Hun er uddannet i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet (bachelor) og Performance Design & Plan, By og Proces fra Roskilde Universitet (kandidat).
Linh Le er prototypen på en ny generation af kunstnere, der med deres egen krop udforsker muligheden for at finde en balance mellem en voksende desperation og fastholde troen på en anderledes måde at være menneske / art på.
Som et barn af frihedskæmpere, der kom til Danmark som bådflygtninge fra Vietnam, og som vidne til deres kampe i det danske samfund, er Linh Le stærkt kaldet til at frigøre sig gennem dans, til at udfordre normerne, til at overskride grænser og udforske, hvordan krop kan handle, transformere og kræve plads til de mindre hørte stemmer.
Linh Le er medstifter og medlem af performance klimaaktivistgruppen Becoming Species, som i tæt alliance med Extinction Rebellion og Arternes Ambassade København har lavet flere performative aktioner i det offentlige rum for at forstærke naturens mangfoldige stemmer.
Website: www.linhle.dk
Kreditering
Performance Artist and Climate activist
Linh Le
Performance photos
Frej Pries Schmedes
Støttet af
Aarhus Kommune