Olympia Bukkakis (AUS/DE) & Maria F. Scaroni (ITA/DE) // Drag King Robin / Ann-Christin Kongsness (NO)

Unsex Me Here / Minority Man

PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED THE GENDERHOUSE FESTIVAL

17. april kl. 18:00 & 18. april kl. 17:00, 2026 (120 min.)

DOBBELTPROGRAM MED 2 FORESTILLINGER:

En dronning. En heks. Et rebelsk ritual.
UNSEX ME HERE bruger drag, dans og feministisk magi til at hylde outsider-kvindelighed og generobre stemme, krop og myte.

En allieret, som ingen har inviteret, træder ind i rummet.
MINORITY MAN er en drag king-satire, der følger en velmenende heteroseksuel mand, der genopfinder maskulinitet inde i queer-territoriet.

OBS! Publikum der ser dobbeltprogrammet den 18. april kl. 18:00 kan godt nå videre og se “Agit-Pop!” bagefter kl. 20:00. Den starter ikke før dobbeltprogrammet er færdigt.

FESTIVALTILBUD

Køb billet til både dobbeltprogrammet “Minority Man / Unsex Me Here” og “Agit-Pop!”. Samlet pris 285 kr. (normalpris 390 kr.). Gælder kun normalpris-billetter.
Sådan køber du: Udfyld formularen VIA THIS LINK, hvorefter vi reserverer billetter og sender betalingslink.

AFTENENS PROGRAM

Unsex Me Here (ca. 60 min.)
Pause (10 min.)
Minority Man (ca. 40 min.)
Samlet varighed: ca. 2 timer

UNSEX ME HERE

UNSEX ME HERE er en danse- og drag-forestilling, der udforsker figurerne dronningen og heksen i vestlig historie og moderne queerkultur.

Dragqueen/koreograf Olympia Bukkakis og danser/koreograf Maria F. Scaroni tager de roller alvorlogt, som de ofte humoristisk tilskrives: dronning og heks. Gennem disse figurer udforsker de, hvad det vil sige at være monark og healer, dragqueen og gammel kone, transkønnet kvinde og (peri)menopausal kvinde – barnløs, men frodig, der afviser reproduktion, men alligevel formerer sig.

Deres første samarbejde er en duet, der tager udgangspunkt i deres egne erfaringer og deres fælles praksis med »somatisk drag«. En fusion af kropsbevidsthed og social kontekst med ekstravagance, satire og dragkulturens glæde, der tager fat på fortidens og nutidens feminine “outsidere”.

Værket begynder med to fortrolige alene i et rum fyldt med rester fra feminint liv og det udfolder sig gennem kostumer, bevægelse, stemmer, virtuos nonsens og ritualer. UNSEX ME HERE kulminerer i et kalejdoskop af feministisk solidaritet, hvor transkvinder møder vise kvinder, og hvor tavse dronninger gør sig hørt.

UNSEX ME HERE

MINORITY MAN

MINORITY MAN er en soloforestilling med drag king Robin. Den udløsende faktor i MINORITY MAN er Robins oplevelse af, at mænd er blevet samfundets tabere. Men at give feminismen skylden, som tilhængere af Jordan Peterson og Andrew Tate gør, er for banalt. I stedet bevæger han sig ud af den kriseramte maskulinitet ved at trænge ind i et nyt fællesskab, fascineret som han er af det undergravende potentiale, han finder i queerkulturen.

Robin er velmenende, men uinformeret, og han er en allieret, som queer-fællesskabet hverken har bedt om eller ønsker. Han hijacker andres kamp og gør den til sin egen. Han udforsker og udvider sin identitet som heteroseksuel mand for at gøre sig selv relevant i nutidens samfund. Minority Man er en hjertelig satire over, hvordan Robin ved at opfinde nye måder at være mand på skaber nye fiktioner for fremtiden.

MINORITY MAN

Om Olympia Bukkakis (AUS/DE) & Maria F. Scaroni (ITA/DE)

Olympia og Maria har base i Berlin og er koreografer, performere og livekunstnere, hvis praksis omfatter kroppen som kilde til nydelse, social koreografi og queer former for social reproduktion. Deres arbejde beskæftiger sig kritisk med undertrykkende systemers aftryk på kroppen, samtidig med at det peger på alternative måder at opbygge fællesskab, omsorg og solidaritet på.

Marias somatiske praksis og engagement i kollektive projekter om social helbredelse, herunder Social Pleasure Center, har ofte bragt hende i forbindelse med arketypen af heksen. Olympias drag-praksis og lederskab i queer-subkulturelle initiativer har ofte positioneret hende som en dronning.

Begge kunstnere er erfarne arrangører, facilitatorer og undervisere, der har uddannet flere generationer af dansere og performere. Maria har samarbejdet intensivt med Meg Stuart, mens Olympia har arrangeret queer-begivenheder i Berlin i over et årti og er aktiv inden for moderne dans. For nylig grundlagde Olympia Drag Resources Action Group (D.R.A.G.) for at kæmpe for bedre arbejdsforhold inden for drag.

Om Drag King Robin / Ann-Christin Kongsness (NO)

Robin er performeren og koreografen Ann-Christin Kongsness’ dragking alter ego. Flere af hendes projekter indeholder eksplicitte queer-perspektiver, nemlig samtaleserien Queer Dance Art og performanceserien Butch Tribute, hvor hun og Marte Sterud hylder queer, kvindelig maskulinitet gennem en mangfoldig repræsentation af “butches”.

Robin er medstifter af det skandinaviske drag king-kollektiv Gutta sammen med Lavrans (Desiree Bøgh Vaksdal), RichHard (Josephine Kylén Collins) og Larry (Lærke Grøntved). Lavrans deltager i Minority Man som lysdesigner og performer.

Kreditering

UNSEX ME HERE

Performere:
Olympia Bukkakis
Maria F. Scaroni

MINORITY MAN

Koncept / Instruktion / Koreografi / Tekst:
Ann-Christin Kongsness

Medvirkende:
Ann-Christin Kongsness
Desiree Bøgh Vaksdal

Lysdesign:
Desiree Bøgh Vaksdal

Musik:
David Bowie
Frankie Valli
t.A.T.u.

Producent:
Ann-Christin Kongsness

Kunstnerisk vejledning:
Desiree Bøgh Vaksdal

Støttet af:
Norsk kulturråd
Stiftelsen Fritt Ord

Co-produceret af:
The Genderhouse Festival
Davvi – Centre for Performing Arts
The Norwegian Centre for New Playwriting
NCNP, Wrap Arts Centre

Foto:
Ingeborg Bjerke Styve