Oure Højskole (DK)
Mellem Os
Danseforestillingen "Mellem os" er et stærkt, eftertænksomt og til tider hæsblæsende værk.
Det er gratis at deltage, men der skal bestilles billet.
Ti dansere fra Oure Højskole fortolker følelser af ensomhed, fysisk og psykisk smerte og styrke, når de går på scenen med deres nyeste værk “Mellem os”.
De 10 dansere har skabt en forestilling, som hele vejen igennem tiltrækker og afstøder danserne imellem sig i cykliske bevægelser og mønstre. Dansen udfolder sig som et livshjul, hvor danserne udforsker og oplever forskellige elementer og faser. Og lige midt i al kaos, smerte og hierarkiske magtkampe, vokser lys, håb og kærlighed, som vil ramme dig og resten af publikum, mens du omsluttes af dansen.
De unge dansere tager på turné med forestillingen og optræder i den forbindelse på Bora Bora i Aarhus.
Danseunderviser på Oure Højskole Ingrid Kristensen har hjulpet højskoleeleverne med at koreografere værket “Mellem os”.
“MELLEM OS er et stærkt, eftertænksomt og til tider hæsblæsende værk. Skabt af 10 unge dansere, som hver for sig elsker dansen på deres helt egen måde. Som publikum til dette værk vil du opleve bevægelsesrigdom, diversitet, nysgerrighed og forkærlighed, som gør værket så interesant at opleve.”
– Ingrid Kristensen.
Kreditering
Ide og koncept:
Ingrid Kristensen
i samarbejde med
Oure Højskoles Danselinje
Koreografi:
Oure Højskole Danselinje
i samarbejde med
Christina Dyekjær og Ingrid Kristensen
Musik:
Musikcollage fra diverse kunstnere
Fotos:
Karoline Esborn
Emma Knudsen (gruppebilleder)