NY ANSØGNINGSRUNDE

Attraktive kunstnerophold på Bora Bora Residency Centre udbydes

Bora Bora Residency Centre lancerer et open call til professionelle projekter inden for dans og koreografi i sæson 2024-2025. Her kan dansere og koreografer fra Danmark og resten af verden blive udvalgt til et betalt arbejdsophold, hvor de kan udvikle deres kunstneriske praksis.

 

Hvem kan søge?
Programmet er åbent for professionelle dansekunstnere, koreografer og andre kunstnere fra hele verden. Opholdene er dedikerede til kunstnere, der ønsker at fordybe sig i deres kunstneriske praksis og/eller udvikle et nyt eller eksisterende projekt. Residency programmet har mulighed for at understøtte projekter og kunstneriske praksisser i følgende faser:

  • Research: Tidlig udvikling og udforskning af en kunstnerisk idé
  • Udvikling: At tage en allerede udviklet idé til næste fase
  • Udforskning: Udforske en ny retning for dit kunstneriske arbejde og praksis eller et nyt samarbejde
  • Postproduktion: At tage et allerede uropført værk op til refleksion og videreudvikling

Bora Bora Residency Centre tilbyder honorarer til kunstnere, betalt transport og indkvartering. Yderligere vilkår, betingelser og link til ansøgningsformularen kan findes her. Deadline for ansøgning er 5. april 2024.

 

Udvælgelse og ophold
Ansøgningerne udvælges af Bora Boras kunstneriske råd. Fem projekter vil blive inviteret i perioden august 2024 til juni 2025. Hvert arbejdsophold udformes efter en analytisk dialog, hvor det kunstneriske fokus for opholdet og konstellationen af kunstnere er afgørende for, hvordan opholdet designes.
Alle udvalgte projekter får et ophold hos enten Bora Bora eller en af projektets danske medværter, der tæller både teatre, højskoler og andre scenekunstorganisationer.

 

Kriterier

  • Ansøgninger skal være på engelsk
  • Ansøgeren skal som koreograf/kunstner have skabt mindst to professionelle produktioner/værker, ikke medregnet det projekt, der søges med.
  • Ansøgninger, der involverer en enkelt person, accepteres ikke, men solo-værker kan komme i betragtning, hvis de er forankret i en samarbejdsproces.
  • Det er nødvendigt at være til rådighed i mindst ti uger, i tidsintervaller på mindst to uger. Disse ti uger skal ligge i perioden mellem 1. august 2024 og 30. juni 2025, med en varighed på 2-4 uger pr. ophold.
  • Hvis der ansøges som et kollektiv eller et samarbejde mellem to eller flere ligeværdige kunstnere, bør det angives tydeligt i beskrivelsen af projektet. Der skal angives én hovedansøger med det formål at have en kontaktperson fra projektet.

 

Har du brug for mere information?
Vil du vide mere, læs her eller kontakt Bora Boras residency producent
Karen: karen@bora-bora.dk

 

Om Bora Bora Residency Centre og Bora Bora
Bora Bora Residency Centre er et internationalt orienteret residency center, organisatorisk forankret i Bora Bora – dans og visuelt teater. Fokus er på at understøtte kunstnerisk og økonomisk bæredygtige produktions- og udviklingsvilkår for professionelle kunstnere inden for scenedans.

Bora Bora er unik i Danmark som et internationalt center for dans og visuelt teater. Bora Bora har en driftsaftale med Aarhus Kommune og staten som scene, produktionshus, residency center og festivalarrangør. Det er en central del af Bora Boras DNA at arbejde for mangfoldighed på tværs af alder, køn, etnicitet, religion, sprog, kroppe og seksualitet.
Læs mere om Bora Bora her.

 

Bora Boras partnere i Region Midt og øvrige Jylland er:

 

Residensprogrammet støttes af: