Igor x Moreno (ITA/ES/UK)

Karrasekare

4. - 6. september, kl. 19:30 & 7. september kl. 16:30, 2024 (80 min.)

DANMARKSPREMIERE: Inspireret af hedenske karnevalstraditioner fra Sardinien og Baskerlandet inviterer KARRASEKARE os ind i et råt, overraskende og svedigt ritual. Stjernekoreograferne Igor og Moreno kanaliserer med vilde kostumer og smittende begejstring karnevallets frigørende energi ud til os.

OBS! Artist talk efter forestillingen den 5. september.

Århundreders vilde karnevalstraditioner får nyt liv på scenen, når Igor x Moreno i KARRASEKARE skaber et medrivende, dramatisk hedensk ritual med dans, sang og blod.

Forestillingen er inspireret af de baskiske og sardinske karnevalstraditioner fra tidernes morgen før kristendommen dominerede. En tid, hvor forårets begyndelse endnu ikke blev kaldt karneval, men hvor kød og livsglæde blev fejret ved forårssolhverv.

Resultatet er et råt, overraskende og svedigt ritual, hvor vilde og absurde kostumer med horn, masker og pelse formår at få publikum til at føle deres smittende begejstring for karnevallets frigørende energi. Fyldt med farerne ved at danse, synge og drikke sammen, genskaber performerne folkefestens saft og kraft og udfordrer vores tilbageholdenhed.

KARRASEKARE bringer karnevallets vilde og varmblodede fortid med ind i fremtiden. Med de traditionelle rytmer, som har været en del af vores danse i århundreder, skaber performerne nye og frie identiteter, der bryder med vores vante selvopfattelser. De bringer os tilbage til begyndelsen. For selv om vi er unikke og kultiverede væsener, er vi alle stadig instinktive dyr i menneskelig form.

 

“Su Karrasecare” betyder “karneval” på sardinsk. Ordet ‘karneval’ (fra latin ‘fjerne kød’) henviste oprindeligt til den kristne praksis med at afholde sig fra kød i fasten.

 

Aldersanbefaling
Bora Bora anbefaler, at publikum mindst er 16+ år. Forestillingen indeholder nøgenhed, teaterblod, stroboskoplys og høj lyd.

Anmeldelser

En livsglad fejring af alt det kødelige. 80 minutters ren fryd, som forener fremragende, original koreografi, opslidende performance og snedigt design. Forestillingen er fuld af overraskelser og bevæger sig problemfrit fra dyster stilhed til kaotisk vildskab.
– The Reviews Hub, Jo Beggs

Det er ikke bare en forestilling, man skal se; det er en oplevelse, man kan føle dybt og tænke over længe efter, at den er slut. Et enestående stykke moderne performancekunst. Den udfordrer, provokerer og tryllebinder og skubber til grænserne for bekvemmelighed og konventioner. Et bevis på kunstens evne til at vække følelser, sætte gang i samtaler og udfordre samfundets normer.
– Jadar, Robiful

En enestående forestilling, der beviser dansens evne til at udfordre og provokere, og som giver en surrealistisk oplevelse, der bliver hængende længe efter, at den sidste tone er klinget ud.
– Canal St Media, Paul Schofield

Et komplekst, mangfoldigt og kraftfuldt værk, der åbner verdener, viser rastløse og årvågne sjæle og forbereder os på en rejse mod en anden tid, tiden for et ukontrolleret karneval, der ikke er tæmmet af kapitalistisk forbrugerisme.
– Limina Teatri, Paolo Ruffini

Uimodståelig og fængslende, smuk at se på og hver eneste refleksion værd.
– Il Manifesto, Gianfranco Capitta

Forestillingen er jordnær, dyrisk og gådefuld, og rummer et queer billedsprog og stemningsfulde elementer fulde af symbolik. (…) Det er sjældent at se et værk, hvor oprindelsesstedets betydning er så stærkt forankret i det kunstneriske resultat.
– Springback Magazine, Ariadne Mike

Ikke for svage sjæle.
– The Stage, Siobhan Murphy

For Igor x Moreno er bevægelse den vigtigste vej til at undslippe individets ensomhed. Bevægelse er fællesskab. Det er at mødes i en sekulær og bloddryppende fejring af livet.
– Krapp’s Last Post, Carlo Lei

En iscenesættelse af den uhåndgribelige arv, der forener folk og samfund på tværs af geografiske grænser og personlige fortællinger. Vi graver i det urgamle, nogle gange i det rå, men altid gennem en modig og lysende sandhed.
– Sipario, Maria Elena Ricci

Transformerer gamle kulturer til et nøje orkestreret anarki, fyldt med scenisk stemning og hedenske karnevalsrekvisitter. På én gang jordnær og fjern, kropsvenlig og barok, forløsende og voyeuristisk.
– Luftpost, Apollinaire Scherr

Om Igor x Moreno

Igor x Moreno er navnet, som koreograferne Igor Urzelai Hernando og Moreno Solinas, arbejder under, når de skaber forestillinger i samarbejde med en større gruppe kunstnere.

Igor x Morenos værker udspringer af en fascination af mennesker, og hvad der gør os til så specielle dyr. De bruger koreografi og for det meste nonverbale sprog til at skabe oplevelser, som kan overraske, give energi og forurolige. Deres værker – meget konstruerede og samtidig dybt optaget af liv – besøger og undslipper forskellige genrer og stilarter.

Igor x Morenos kreative processer foretrækker spørgsmål frem for svar, handling frem for fortælling, kommunikation frem for udtryk, anderledeshed frem for mangfoldighed, tålmodighed frem for produktivitet. De ser ikke underholdning som deres pligt, men som et nyttigt kommunikationsværktøj. De arbejder med stringens og legesyge. De værdsætter meningsløshed.

Teamet – der har base i hele Europa – samles på Sardinien og i London, hvorfra Igor x Morenos værker har været på omfattende turné i Europa og også i Nord- og Sydamerika, Afrika og Asien. Priserne og anerkendelserne omfatter Rudolf Laban Award og National Dance Awards og Total Theatre Awards-nomineringer; deres værker er blevet udvalgt til Aerowaves (2011, 2013 og 2015), NID Platform, British Council Showcase og British Dance Edition.

Moreno Solinas og Igor Urzelai Hernando er tilknyttede kunstnere til The Place (London), de er med-kunstneriske ledere af det sardinske produktionsselskab S’ALA (www.s-ala.com) og er bestyrelsesmedlemmer af British Council Italys rådgivende kulturudvalg.

Om Igor x Moreno

Arbejdet i Aarhus

Karresekare, Igor x Moreno, residency Bora BoraKarrasekare” er en Bora Bora co-produktion. I 2023 var Igor x Moreno i et artist residency på Bora Bora (deres tredje igennem årene), hvor de producerede dele af forestillingen. Bl.a. testede scenografi og havde dialog med den danskbaserede kostumedesigner-duo Kaspersophie.

Forestillingen er blevet til over en længere række kunstnerophold hos Bora Bora og flere andre co-producerende samarbejdspartnere, der  tæller nogle af de mest estimerede dansescener i Europa, som Theatre De La Ville i Paris, The Place i London, Fuorimargine på Sardinien, Romaeuropa i Rom og den hollandske Theatrefestival Boulevard.

Fotos: Lea Ingemann Bjerg

Karresekare, Igor x Moreno, residency Bora Bora

Kreditering

Instruktører, koreografer og performere:
Moreno Solinas
Igor Urzelai Hernando

Performer & prøveleder
Margherita Elliot

Performere
Giulia Vacca
Marcella Mancini
Alessio Rundeddu
Matteo Sedda

Dramaturg
Simon Ellis

Originalmusik, lyddesign og lydtekniker
Edoardo Robert Elliot

Scenografi, kostume- og rekvisitdesignere
KASPERSOPHIE

Lysesigner
Joshie Harriette

Lystekniker og re-lighter
Laurie Loads

Stage Manager (on tour)
Matteo Maragno

Stage Manager (creation)
Giovanni Spada

Rigger
Misha Benjamin

Projektproducer
Davide Pisano

Projektadministrator
Anna Paola Della Chiesa

Fotos
Fabio Sau

Produceret af
S’ALA and The Place

Co-produceret med
Theatre De La Ville
Fuorimargine
Romaeuropa
Bora Bora
Theatrefestival Boulevard

I samarbejde med
Toscana Terra Accogliente (with residencies at Anghiari Dance Hub and Armunia, and funding from Fabbrica Europa)
HKD – Croatian Cultural Centre

Co-commissioned af
Cambridge Junction
with support from the
Stobbs New Ideas Fund

Støttet af
Italian Cultural Institute in London
Italian Ministry of Culture’s Directorate General for Performing Art

NID Platform

Sponsor:
Viale s.r.l.

Skabt og turneret takket være støtte fra
MiC – Italian Ministry of Culture’s Directorate General for Performing Art
Regione Autonoma Della Sardegna
Fondazione Di Sardegna
Arts Council England

Ikke i salg