Fælles skridt mod en fælles vision

Dansenet Danmark: Forprojekt

Siden 2023 har Aaben Dans, Dansehallerne og Bora Bora arbejdet nært sammen for at skabe en national udvikling af dansens strukturer. Partnerne arbejderne nært sammen om kuratering, co-produktion og præsentation af formatet ‘Aabent Laboratorium on tour’ og forestillingen Ripe Body af Ruth Rebekka Hansen.

Vi begyndte i 2025 at kalde os Dansenet Danmark og arbejde med den ambitiøse vision at etablere en national struktur for at styrke og udbygge dansens fundament for udvikling, produktion og præsentation.

Med en donation på 195.000 fra Augustinus Fonden vil vi undersøge, hvordan og med hvem et fremtidens Dansenet Danmark bedst kan understøtte dansens udbredelse og udvikling.

Konkret vil for-projektet: 

  • Sikre supplerende data til en nulpunktsmåling for dansens udvikling 
  • Inddrage både dansekunstnere, organisationer inden for samtidsdans og potentielle præsenterende scener/teatre med begrænset erfaring med dans i nye konkrete samarbejdsmodeller inden for dansens kunstneriske udvikling, produktion, præsentation og turné
  • Høste nordiske erfaringer fra Dansenet Sverige og Dansenet Norge 
  • Tegne linjerne til et fælles nationalt signaturprojekt med et samarbejdende netværk samt et program af aktiviteter, som er langtidsholdbare også efter projektets udløb – for at sikre en langvarig forbedring af dansens økosystem i Danmark. 

Tidsplan

Marts-april 2026: Supplerende dataindsamling 

Maj 2026: Høste nordisk viden 

Maj-juni 2026: Nationale workshops 

  1. maj: Workshop om præsentation og turné hos Bora Bora
  2. juni: Workshop om co-produktioner hos Dansehallerne
  3. juni: Workshop om dansekunstnerisk udvikling hos Aaben Dans

 

Hvis du vil være med eller vil vide mere, så kontakt projektmedarbejder Gudrun Middelboe på gudrun@bora-bora.dk