Christian Bjørnskov (DK)
Foredrag: Lykke
26. & 27. november 2026, kl. 18:30 (45 min.)
"Foredrag om lykke" ved Christian Bjørnskov, lykkeforsker ved Aarhus Universitet, før "Delirious Night".
BILLETTEN ER ET TILKØB (50 KR.) TIL FORESTILLINGEN DELIRIOUS NIGHT DEN 26. & 27. NOVEMBER (IKKE DEN 25.).
Glædesdans og danseglæde er næppe nye begreber, men hvad er lykken egentlig for en størrelse? Lykken, og hvordan denne kan opnås, vil Christian Bjørnskov, lykkeforsker ved Aarhus Universitet, gøre os klogere på inden forestillingen Delirious Night med udgangspunkt i sin egen lykkeforskning og Tænkepause-bogen “Lykke”.
Lykken kan tage mange former. Lykken er, når ens yndlingshold vinder i fodbold, eller når man får lige det, man ønskede sig i fødselsdagsgave. Og lykken kan også være at sige ja til den eneste ene eller endeligt at få sit diplom efter mange års studier. Lykken kan findes i alle dele i ens liv – store som små.
I “Delirious Night” inviteres vi ind i nattens mørke, hvor festen brager igennem, og danserne slår sig løs. I oprørets tegn hamrer vildskaben i takt med musikken, og på frigørende og gakket vis lader danserne omfavne sig af eufori.
Foredraget er et ekstra tilbud før forestillingerne d. 26. og 27. november og foregår på dansk.
