Doris Uhlich (AT)
Every Body Electric
DEL AF DET FRIE FELTS FESTIVAL
OM FORESTILLINGEN
OBS! Kørestolsbrugere skal ved billetbestilling henvende sig direkte til Bora Boras administration på telefon 86 19 00 79 (hverdage 10.00-16.00). Vi har plads til 25 kørestole til denne forestilling. Se kort over adgang med kørestol nederst på siden.
I værket Every Body Electric arbejder den verdenskendte østrigske koreograf og performer Doris Uhlich med en egen scenekunstneriske arkæologiske metode, hvor hver performer skal ”grave” dybt i sig selv og opnå kontakt med en energi, som kroppen rummer og producerer. Den energi og transformation kan videregives på scenen. De tre medvirkende performere har alle fysiske handikaps og bruger forskellige hjælpemidler. Kørestol og krykker bliver en forlængelse af deres egen krop på scenen. Performerne bevæger sig til elektroniske beats, rockmusik eller stilhed. Kroppene, kørestolen og krykkerne danser. Hver persons individuelle bevægelsesmønster kommer indefra og fortæller en historie om det enkelte individs erindringer og erfaringer. Værket søger at destabilisere normative ideer og forestillinger om kropslig formåen, energi og kraft. Værket bliver et opgør med ableistiske strukturer.
Non-verbal forestilling.
Der er 30 minutters artist talk på scenen umiddelbart efter forestillingen.
Mere info om Det Frie Felts Festival på detfriefeltsfestival.dk.
Om Doris Uhlich
Doris Uhlich er født i 1977 i Østrig og er uddannet i Contemporary Dance Education fra Vienna’s Music and Arts University, Østrig. Har siden 2006 stået for egne projekter. Hun er en førende koreograf i Europa, turnerer internationalt og har vundet flere priser.
KREDITERING
Koreografi: Doris Uhlich
Dramaturgi: Elisabeth Schack
Performere: Adil Embaby, Thomas Richter og Vera Rosner-Nógel
Lys, rum: Gerald Pappenberger
DJ: Boris Kopeinig
Kostume: Zarah Brandl
Feedback: Yoshie Maruoka, Theresa Rauter
Produktion: Margot Wehinger
International Distribution: Something Great
Tak til alle de optrædendes assistenter.
Co-produceret af Tanzquartier Wien, Schauspiel Leipzig og insert Tanz und Performance GmbH.
Støttet af Cultural Department of the City of Vienna, Austria.