5 forestillinger for de 0-5-årige
Dans Baby Dans Festival 2025
Dans Baby Dans er Bora Boras interaktive dansefestival for babyer, småfolk og deres voksne. Oplev fem forestillinger, der vækker børnenes nysgerrighed, understøtter deres fantasi og skaber nærværende møder mellem dansen og børnene. Tag din baby med eller lån én, hvis du ikke har en selv!
Festivalen har forestillinger for institutioner om formiddagen og for private om eftermidddagen.
Se forestillingerne i programmet nederst på siden.
Bora Bora præsenterer nok engang Danmarks mest nuttede festival til det alleryngste publikum, som også har krav på international scenekunst, skabt særligt til dem og deres voksne. Kravl ind i farverige sanseuniverser og bliv omsluttet af lyde, lys, musik og nærvær på børnenes præmisser.
Før og efter forestillingerne kan man slappe af i vores babylounge.
Dans Baby Dans startede i 2017 og i 2025 er det femte gang, at festivalen foregår.
Der er primært to tilgange til festivalen:
Som privatperson:
Køb din billet online på siden for den forestilling, som du vil se.
Du kan kun købe en voksenbillet, hvis du har en eller flere børnebilletter i indkøbskurven.
Det er ikke muligt at købe et højere antal voksenbilletter end der er børnebilletter i indkøbskurven.
Vuggestuer, børnehaver og dagplejere:
Se et overblik over alle forestillingerne for institutioner her.
Alle forestillinger er gratis for jer på grund af Aarhus Kommunes refusionsordning. Book billetter ved at kontakte Bora Boras kontor på telefon 86 19 00 79 eller e-mail til billet@bora-bora.dk. Der bliver åbnet for adgang til billetter til formiddagsforestillinger for institutioner den 25. august 2025. Telefonen er åben for booking hverdage kl. 11.00-12.30. Oplys kontaktinformation samt antal børn + voksne.

Om Babyloungen
Før, under og efter forestillingerne kan I benytte vores babylounge. Her tjekker I ind og viser billet. Der er mulighed for at lægge overtøj, tasker og andet. Loungen er altid under opsyn. Her vil også være mulighed for at pusle, amme, lege, varme flasker og andet.
Ved forestillingsstart og -slut bliver I fulgt til og fra teatersalen. Fra loungen til teatersalen er der cirka 30 meters gang udendørs.
Loungeadressen: Valdemarsgade 1E, 8000 Aarhus

Læs mere om forestillingerne her
Enhjørningerne

Babyborgen

Hyper Coral

The Sticky Dance

Rock Me Baby

Dans Baby Dans 2025 er støttet af
Statens Kunstfond
Augustinusfonden
Aarhus Kommune
William Demant fonden
C.A.C. Fonden
Wilhelm Hansen Fonden