Lîla Dance (UK)

Fault Lines

2. & 3. september 2024, kl. 19.30 (60 min)

En tankevækkende og sansefuld danseforestilling om en gruppe overlevende i en overophedet fremtid, som skal hele forholdet imellem dem og planeten, der er forandret af menneskers konstante jagt på fremskridt.

Præsenteres i samarbejde med Aarhus Festuge.

‘Fault Lines’ er en tankevækkende og sansefuld danseforestilling fra dansekompagniet Lîla Dance koreograferet af Abi Mortimer og Carrie Whitaker.

‘Fault Lines’ handler om en gruppe overlevende i en overophedet fremtid, som skal hele forholdet imellem dem og planeten, der er forandret af menneskers konstante jagt på fremskridt.

Forestillingen giver et håbefuldt blik på, hvad mennesker kan udrette, når de samarbejder med hinanden om at lytte til jordens signaler. Denne tematik præsenterer danserne ved at bevæge sig igennem forskellige landskaber, mens de forsøger at løse de problemer, der er ved at bo på en varmere planet.

Det britiske dansekompagni Lîla Dance arbejder miljøbevidst og nytænkende for at minimere deres miljøaftryk.

Det kommer til udtryk i, at forestillingen ikke har engangskulisser. De skiftende rammer bliver derimod skabt gennem kunstneriske lyd- og lyseffekter. Det stemningsfulde lydunivers er skrevet af Nick Walker med lyddesign af Dougie Evans, digitale lysprojektioner af Zach Walker og bevægende illustrationer af Courtney McCarthy.

Men det er ikke blot kulisser, Lîla Dance har tænkt kreativt med i bæredygtigt øjemed. Det gælder også danserne på scenen. For når Lîla Dance besøger Aarhus Festuge, har man via et open call forsøgt at finde halvdelen af danserne i Danmark og i et ønske om begrænse flyforbrug – men uden at spare på dem kunstneriske kvalitet.

‘Fault Lines’ er en del af et tværnationalt samarbejde mellem Aarhus Festuge og Bora Bora fra Danmark og britiske Pavilion Dance South West og Askonas Holt. Samarbejdet går ud på at udforske en turnémodel med vægt på miljøansvar.

Bemærk venligst:
Den anbefalede aldersgrænse for ‘Fault Lines’ er 12+ år.
Sproget i forestillingen er engelsk.

Info på Aarhus Festuges hjemmeside

Kreditering

Koreografer:
Abi Mortimer
Carrie Whitaker

Produceret af:
Lou Rogers

Skrevet af:
Nick Walker
Rob Daniels

Lyddesign af:
Dougie Evans

Digital illustrator:
Courtney McCarthy

Digital design af:
Zach Walker

Lysdesign af:
Natalie Rowland