HIMHERANDIT Productions (DK)

Good Enough?

2. til 4. september kl. 19.30 og 5. september kl. 16.00, 2026 (70 min.)

URPREMIERE / AARHUS FESTUGE:
"Good Enough?" er en rejse fra barndommens lidenskab til voksenlivets opvågnen. Med humor, surrealisme og skrøbelighed fortæller de tre kunstner om, hvordan de søger efter deres egen flok og finder modet til at være larmende, pinlige og helt sig selv.

OBS: Artist talk efter forestillingen den 3. september.

Fra det kritikerroste og prisvindende kompagni bag “Mass Effect” og “Carcass” kommer en helt ny forestilling, der hylder det ufuldkomne, glæden og modet til at finde sin stamme. »Good Enough?« er en underfundig og sprudlende fysisk forestilling om at blive voksen og finde sin plads i verden.

De tre performere Aris Papadopoulos, Paola Drera og Theo Marion – som tidligere har charmeret og begejstret publikum i “Mass Effect” og “Carcass” – tager publikum med på en medrivende rejse gennem deres egne liv. De inviterer dig tilbage til den kropslige følelse af ustyrlig frihed, som vi alle engang havde som børn. Fra fødselshistorier og barndommens lidenskaber til den første dans, træningslokaler, hjertekvaler og hvordan de blev voksne.

På en enkel hvid scene med blot tre mikrofoner og tre stole bruger kunstnerne deres kroppe som det vigtigste instrument. Ved hjælp af bevægelser, stemmer, lyd og billeder forvandler de deres personlige minder til en fælles fejring af kreativitet, overlevelse og queer glæde. Forestillingen danner et arkiv af livserfaringer, hvor sårbarhed bliver en kilde til humor, styrke og forbundethed.

Dette er ikke en forestilling om perfekte kroppe eller polerede dansere. Det handler om instinktet til at bevæge sig, udtrykke sig og blive set – især når ord ikke er nok. ”Good Enough?” fejrer det at finde sin stamme, gøre krav på sin historie og have modet til at være højlydt, pinlig og helt sig selv.

Efter en åben visning under prøverne i 2025 kom publikum med følgende kommentarer:
“Råt og hylende morsomt”, “Man kan virkelig genkende sig selv i det” og “En vigtig påmindelse om, hvorfor det er vigtigt at udtrykke sig”.

Om HIMHERANDIT Productions (DK)

HIMHERANDIT Productions blev grundlagt i 2003 af den britisk fødte kunstner Andreas Constantinou og har haft base i Aarhus siden 2009. I 2012 etablerede kompagniet et samarbejde med Bora Bora, der co-producerer de innovative og dristige forestillinger, der spænder fra moderne dans, fysisk teater til “live art” forestillinger. HIMHERANDIT Productions er huskompagni på Bora Bora.

HIMHERANDIT Productions er et velrenommeret kompagni, som både pressen, publikum og teatre nationalt og internationalt holder øje med. Med et ry for at være “The cutting edge queer performance company in Aarhus” har de tiltrukket sig opmærksomheden fra flere europæiske teatre og festivaler, der har vist deres forestillinger rundt om i verden. I både 2015 og 2016 blev kompagniets forestillinger valgt af det europæiske netværk af danseteatre, Aerowaves, til at være blandt ​​de 20 mest spændende nye forestillinger i Europa.

Kompagniet tilstræber at skabe plads til de marginaliserede, foragtede, forskelligartede og queer, hvilket bringer vigtige emner som køn, seksualitet og identitet i dialog. Det gør de både gennem forestillinger, kunstinstallationer, workshops, uddannelsesprogrammer, forskningslaboratorier og kunstnerforedrag for at fremme social forandring gennem kunst.

Website: himherandit.com

Om HIMHERANDIT Productions (DK)

Kreditering

Kunstnerisk leder / Koreograf:
Andreas Constantinou

Medvirkende:
Aris Papadopoulos
Paola Drera
Theo Marion-Wuillemin

Lys og video:
Christoffer Brekne

Teknisk leder og scenografi:
Jeppe Cohrt

Dramaturg & associeret producent/internationale relationer:
Luke Pell

Kreativ producent/nationale relationer:
Pernille Lund Olesen

Musikeksempler:
TBA