Spine Fiction (DK)
Sanseporten
19. - 21. november 2026
Børneforestilling (6 mdr. - 6 år)
Kan du smage med dine tæer? Tag dit barn med ind i et forunderligt univers, hvor dyrenes måder at sanse på vækkes til live gennem dans og fantasi. En helt ny interaktiv danseforestilling for de mindste med et levende, poetisk univers, der inviterer jer med ind i dyrenes helt egen logik.
BILLETSALG IKKE STARTET ENDNU
Velkommen til “Sanseporten”. Træd ind i et forunderligt univers, hvor dyrenes måder at sanse på vækkes til live gennem dans og fantasi.
“Sanseporten” er en poetisk og legende danseforestilling, der vender vores verden på hovedet. Hvordan føles det at være et dyr, der ser med næsen, smager med benene eller navigerer efter usynlige elektriske signaler.
Kan du smage med dine tæer? Hvad nu hvis din tunge kunne “lugte” hemmeligheder i luften ligesom slangen? Eller hvis dine fødder kunne mærke rystelser fra en ven langt, langt væk – ligesom elefanten? I dette mystiske rige er intet, som vi kender det. Her bruger vi fantasien til at følge dyrenes helt egen logik.
Danserne inviterer de mindste opdagelsesrejsende og deres voksne ind i et blødt, trygt og fantasifuldt rum, der kan mærkes med hele kroppen. Inspireret af dyreriget slipper vi nysgerrigheden løs for at finde nye måder at danse og bevæge os på. Det er en interaktiv, sanselig legeplads, hvor dans, lys, lyd, scenografi og kostumer smelter sammen til en levende og poetisk forestilling, der konstant forandrer sig.

Om Spine Fiction (DK)
SPINE FICTION er et dansekompagni med base i København, med en stærk nordisk profil. Kompagniet ledes af de to koreografer og dansere Julie Rasmussen (Norge/Danmark) og My Marie Nilsson (Sverige/Danmark), som tilsammen har mange års erfaring med at skabe scenekunst for og med børn, unge og voksne.
Julie og My har samarbejdet i over 15 år, siden deres fælles uddannelse på Statens Scenekunstskole i København. Deres kunstneriske virke trækker på et bredt spektrum af æstetikker og udtryksformer, og de har begge arbejdet med institutioner som Teater Minsk, Åben Dans, Det Kongelige Teater, KORA, KUMULT, MYKA, Dansehallerne og Stands & Dans.
SPINE FICTION skaber sanselige, nysgerrige og tankevækkende forestillinger, hvor kroppen, bevægelsen og det visuelle udtryk er i centrum. Kompagniet arbejder tværæstetisk og eksperimenterende med fokus på publikums inddragelse og nærvær, og lægger særlig vægt på at møde børn og unge i øjenhøjde – med integritet og kunstnerisk ambition.
Website: spinefiction.com

Kreditering
Koreografi:
Julie Rasmussen
Dansere:
Tone Kittelsen
Maren Fidje Bjørneseth
My Marie Nilsson
Scenografi og kostumedesign:
Lærke Bang Barfod
Komponist:
Sea Change – Ellen A. W. Sunde
Lysdesign:
Kine Kvendseth
Dramaturg:
Endre Sannes Hadland
Koreografisk sparringspartner:
My Marie Nilsson
Kunstnerisk konsulent:
Thomas Eisenhardt
Målgruppe-sparringspartner:
Lisa Annika Brandt
Producent:
Michelle Flagstad
Produktion:
Spine Fiction
Administration:
Kamma Siegumfeldt
Co-producenter:
Kilden Teater
Dansehallerne
Aaben Dans
BORA BORA
Turné:
Theatre Minimi i Helsinki
Plakat:
Annika Verde Homme
Støttet af:
Statens Kunstfond
Nordisk Kulturråd
Nordisk Kulturkontakt
FFUK
Kristiansand kommune
William Demant fonden
Agder Fylkeskommune
