Ung Gnu / Don Gnu (DK)

Stamina

The performance “Stamina” at the dance theater Bora Bora
The performance “Stamina” at the dance theater Bora Bora
The performance “Stamina” at the dance theater Bora Bora
The performance “Stamina” at the dance theater Bora Bora
The performance “Stamina” at the dance theater Bora Bora
The performance “Stamina” at the dance theater Bora Bora
The performance “Stamina” at the dance theater Bora Bora
akrobatik
poesi
råstyrke
udmattelse
30. august - 1. september 2023 - kl. 19.30

Hvorfor holder vi ud livet igennem? Hvor lang tid kan vi blive ved? “Stamina” er fysisk actionteater om livets kampe, forventninger og pres - tilsat underfundig poesi og udmattelse. En forestilling med DON GNU's ungdomskompagni UNG GNU.

Holder vi ud for at blive holdt af, eller holder vi af for at kunne holde ud?

Hvorfor holder vi egentligt ud livet igennem?
Og hvor lang tid kan du blive ved?

I STAMINA er vi med i mødet mellem to mennesker. De er vilde med hinanden, så de gør hver især deres bedste for at skabe god stemning og leve op til hinandens forventninger. Men hvad sker der i mødet, når vi løber tør for stamina og vi ikke længere kan holde ud at lege med på den andens præmisser?

Omdrejningspunktet i STAMINA er den udholdenhed, livet kræver af os alle. Om de kampe, det kræver at leve op til forventninger og pres, opretholde en facade, udstå modstand og ikke mindst andre mennesker. Og om hvad vi kan være heldige at finde på den anden side, hvis vi tør give slip.

STAMINA er fysisk action teater tilsat underfundig poesi og en god del udmattelse.

Danser Astrid Pauline Schmidt modtog i 2023 Reumert Talentprisen for sit arbejde.

Egnet til publikum fra 14 år og op.

 

STAMINA [ˈsdæˀmina]
Oprindelse: Fra latin stāmen (“tråd”, “livstråd”)
Betydning: styrke og udholdenhed; livskraft (fysisk eller mental) til at modstå sygdom, stress, træthed, traumer og modgang.

Community Night - tilbud til professionelle den 31. august

Community Nights er et mødested for det professionelle dansemiljø i Aarhus med fokus på samarbejdet mellem Bora Bora og lokale kunstnere. Den særlige Community Nights-billet inkluderer en times faciliteret møde og idéudvikling fra kl. 18.00 – 19.00, samt en vegansk salat og en drikkevare.

Anmeldelser

★★★★★
“Det unge blod flyder ubesværet ind i Don Gnus tradition, endda helt i den vanlige poetiske, kærlige og uhøjtidelige ånd.”
– Iscene (læs hele anmeldelsen)

★★★★★
“…lover godt for vovemodet i fremtidige Ung Gnu-forestillinger.”
– CPHCulture

​★★★★★
“Det eneste problem med forestillingen Stamina er, at den ikke spiller længe nok.”
– Kulturbunkeren

“Forestillingen præsenterer et reelt og råt landskab, og hele vejen igennem er den meget lidt opstillet at se på, til trods for hvor fuldkommen minutiøst, den er koreograferet.”
– Den 4. Væg

Om Ung Gnu / Don Gnu (DK)

UNG GNU er DON GNU’s ungdomskompagni.

DON GNU laver action teater og dans kombineret i et legende og poetisk univers.

Kompagniet blev etableret i 2010 af koreograferne Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup Pedersen, der i fællesskab står for den kunstneriske ledelse. DON GNU er huskunstnere på Bora Bora.

I dag er DON GNU et af landets mest turnerende kompagnier, der udover omfattende turnevirksomhed herhjemme, også har turneret i store dele af verden, bl.a. alle de nordiske lande, Sydkorea, Canada, store dele af Europa samt Cuba.

Læs mere om DON GNU her

Om Ung Gnu / Don Gnu (DK)

Kreditering

Performance og koreografisk materiale:
Astrid Pauline Schmidt & Kasper Buus

Instruktion & koreografi:
Jannik Elkær

Kunstnerisk sparring:
Kristoffer Louis Andrup Pedersen

Assistentkoreograf og prøveleder:
Jeppe Kaas Vad

Lyd design:
Markus Artved

Afvikler:
Kian Larsen

Producent-team:
Kathrine Kihm & Malene Cathrine Pedersen

Co-produceret af:
Bora Bora – dans og visuelt teater og Aveny-T

Støttet af:
Aarhus Kommune & Statens Kunstfond

Fotograf:
Emilie Theresa Fotografi & Mikkel Suppras

Ikke i salg