Don Gnu - Physical Theatre & Film (DK)

Walk-Man

The performance “Walk-Man” at the dance theater Bora Bora.
The performance “Walk-Man” at the dance theater Bora Bora.
The performance “Walk-Man” at the dance theater Bora Bora.
The performance “Walk-Man” at the dance theater Bora Bora.
The performance “Walk-Man” at the dance theater Bora Bora.
The performance “Walk-Man” at the dance theater Bora Bora.
The performance “Walk-Man” at the dance theater Bora Bora.
The performance “Walk-Man” at the dance theater Bora Bora.
The performance “Walk-Man” at the dance theater Bora Bora.
The performance “Walk-Man” at the dance theater Bora Bora.
The performance “Walk-Man” at the dance theater Bora Bora.
Aarhus
Dans
Humor
// AFLYST! //

Du vil aldrig krydse gaden på samme måde igen! Halsbrækkende hverdagsstunts, Don Gnu-poesi og kærlig sort/hvid humor kaster nyt lys på hverdagens kedsommelige rutiner og vores måde at være sammen på som mennesker.

Information

På en helt almindelig dag bevæger fire mænd sig gennem byen til fods. Med det længste ben forrest følger de hastigt strømmen uden at stille spørgsmål til lyskurvens dikterende stopdans, vejskiltenes uforbeholdne herskervælde eller andre af fællesskabets uskrevne regler for god opførsel. Indtil én af dem pludselig bestemmer sig for at gøre oprør…

Der bliver masser af rå fysik, hverdags-stunts og DON GNU attitude, når jorden under de fire performere bogstavelig talt forsvinder og de regler, rutiner og fælles normer, vi alle tager for givet, pludselig mister deres betydning. Et fodgængerfelt er ikke længere bare et fodgængerfelt, og god opførsel er ikke længere bare én ting.

WALK-MAN kaster nyt lys på hverdagens kedsommelige rutiner og længslen efter frihed og en legende tilgang til verden. Du vil aldrig krydse gaden på samme måde igen!

WALK-MAN er den første forestilling i en trilogi om det almindelige livs ualmindelige oplevelser.

Information

Anmeldelser

★★★★★★
“…et imponerende flot stykke filosofisk kunst. De fire dansere leverer varen til fulde i deres fantasifulde og komiske fortælling om det ‘at gå’.”
– XQ28
(læs hele anmeldelsen)

 

★★★★★★
“De tager noget hverdagstrivielt og overset, i dette tilfælde vores måde at agere på som fodgængere, og forvandler det til 1 time og 10 minutters velkoreograferet underholdning.”
– Scenekanten
(læs hele anmeldelsen)

 

★★★★★
“Alle har en fest, når ”Walk-Man” løber af stablen. (…) En koreografi som strutter af energi, uhøjtidelighed, fantasi og livslyst. Alle fodgængerdansene oser konstant af drillesyge og legelyst, og danserne gestalter hverdagskendelige psykologier med deres gangarter, ansigtsudtryk og blikke.”
– Kirsten Dahl, Århus Stiftstidende
(læs hele anmeldelsen)

 

★★★★★
“Don Gnu lever bestemt op til forventningerne til deres omdømme som multitalenter og dygtige koreografer i Walk-Man. (…) En æstetisk forestilling der vender op og ned på dagligdagens rutiner og giver frisk blod på tanden til at lege mere med måden at gå igennem livet på.”
– Kulturnyt.dk
(læs hele anmeldelsen)

Don Gnu (DK)

DON GNU – Physical Theatre & Film er et kunstnerisk samarbejde, der fokuserer på dans og fysisk teater på scene og i film. Kompagniet blev etableret i 2010 af koreograferne Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup Pedersen, der i fællesskab står for den kunstneriske ledelse.

I dag er DON GNU et af landets mest turnerende kompagnier, der udover omfattende turnévirksomhed herhjemme, også har turneret med forestillinger i store dele af verden, bl.a. alle de nordiske lande, Sydkorea, Canada, store dele af Europa samt Cuba.

DON GNU har bl.a. tidligere lavet forestillingerne “Mænd i sandaler”, “Kvinde kend dit skab”, “M.I.S. – natten lang”, “A Snowball’s Chance In Hell” og “Jagten På Det Grå Guld”. “Kvinde kend dit skab” blev nomineret til en Reumert-pris og modtog Aarhus’ publikumspris for scenekunst.

Derudover har DON GNU også skabt “N.A.R.G. – North Arena Rumble Game”, der blev udvalgt til blandt de 20 bedste nye forestillinger i 2016 af det europæiske netværk af danseteatre, Aerowaves. I 2017 producerede Don Gnu den meget velmodtagede performance og ligeledes Reumert-nominerede “Human In Balance”, der blev lavet i anledning af de to europæiske byer Aarhus’ (Danmark) og Pafos’ (Cypern) værtskab som kulturhovedstæder.

I 2020 præsenterede DON GNU deres seneste forestilling ”Turist” – den anden del af trilogien, der begyndte med ”Walk-Man”.

Don Gnu (DK)

Credit

Koncept & koreografi:
Jannik Elkær
Kristoffer Louis Andrup Pedersen
Performance og koreografi:
Petras Lisauskas
Jeppe Kaas Vad
Jesper Møller Hermansen
Kasper Buus
Musik:
Alice Carreri
Koncept, lys og video:
Christoffer Brekne
Scenografi:
Mattias Umaerus
Dramaturg og kunstnerisk sparring:
Vahid Evazzadeh
Tango Coach:
Camilla Maria Dahlgren
Linus Aabye Jensen
Speaker:
Francis Pardeilhan
Co-produceret af:
Bora Bora – Dans og Visuelt Teater
Støttet af:
Statens Kunstfond
Aarhus Kommune
Tak til:
Teaterøen
Den Danske Scenekunstskole, DDSK

Andre forestillinger

Ikke i salg