Gazart (DK)
Babyborgen
DEL AF DANS BABY DANS FESTIVALEN
22. - 25. september 2025 - se spilletider længere nede på siden.
ALDERSGRUPPE: 0 - 15 måneder
22. september kl. 14:00
23. september kl. 10:00 & 13:00
24. september kl. 10:00 & 13:00
25. september kl. 10:00
Formiddagsforestillinger pt. forbeholdt institutioner.
Eventuelt overskydende pladser til disse vil blive frigivet til almindeligt salg senere.
En blød fæstning i kontinuerlig forandring, hvor babyer og voksne kan kravle ind for at dvæle ved skiftende stemningsbilleder og lade sig opsluge af det medskabende soundscape.
Babyborgen – en bastion af blødhed.
Velkommen til Babyborgen – en sanselig og tryg installationsforestilling skabt særligt til babyer på 0–15 måneder og deres voksne. Her kan I sammen kravle ind i en blød og foranderlig verden, hvor krop, lyd og lys smelter sammen i et roligt, undersøgende univers.
Babyborgen er en eftergivende og sanselig konstruktion, badet i videoprojektioner og omsluttet af et nænsomt lydunivers skabt af musikeren Rumpistol. To performere guider jer nænsomt gennem stemningsskift og rumlige transformationer, og I bestemmer selv, hvor længe I vil blive.
Babyborgen er et frirum uden faste pladser eller forventninger – I må komme og gå, bevæge jer frit og være til stede i jeres eget tempo. Her kan både børn og voksne få en fælles oplevelse, hvor verden opleves fra nye vinkler, helt tæt på gulvet – og på hinanden.
Oplev en koreograferet pause fra hverdagens travlhed.
VIGTIGT! PRAKTISK OM BILLETKØB
Forestillingen er en 2 timer lang sanseoplevelse, der giver jer mulighed at ankomme og gå igen (og komme igen) alt efter dit barns rytme og behov. Det anbefales at bruge cirka 45 minutter i rummet, men man er velkommen til at blive længere eller kortere tid. Der er en maximum kapacitet for hvor mange, der må være i rummet på samme tid, så der kan måske opstå lidt ventetid (det er muligt at være i babyloungen, mens man venter).
Du køber billetter til et specifikt ankomsttidspunkt i den to timers periode, som forestillingen vises:
Eftermiddagsforestillingen d. 22. september fra 14:00 – 16:00
Køb billet med ankomst enten 14:00, 14:15, 14:30, 14:45, 15:00 eller 15:15.
Formiddagsforestillingerne den 23. – 25. september fra 10:00 – 12:00
Køb billet med ankomst enten 10:00, 10:15, 10:30, 10:45, 11:00 eller 11:15.
Eftermiddagsforestillingerne d. 23. & 24. september fra 13:00 – 15:00
Køb billet med ankomst enten 13:00, 13:15, 13:30, 13:45, 14:00 eller 14:15.
Formiddagsforestillingerne er i skrivende stund forbeholdt Aarhus Kommunes institutioner.
Eventuelt overskydende pladser til disse vil blive frigivet til almindeligt salg senere.
Koreografi:
Tali Rázga i samarbejde med de medvirkende
Scenografi:
Maja Ziska
Lys- og videodesign:
Christoffer Brekne
Dansere:
Søren Linding Urup
Carolina Bäckman
Komponist:
Rumpistol/Jens Berents Christiansen
Støttet af
Statens Kunstfond – Projektstøtteudvalget for Scenekunst
Wilhelm Hansen Fonden
William Demant Fonden
Dansk Skuespillerforbund
Foreningen af Danske Sceneinstruktører
BUPL