Ásrun & Alexander (ISL)

Ball

EN DEL AF MOVE YOUR MIND FESTIVALEN
9. - 11. november 2026, kl. 19:30

En flok danselystne aarhusianere samles på scenen for at dele deres danseglæde med hinanden og alle i salen. Deltagerne er alle aldre og kommer med forskellige erfaringer og dansestilarter. Sammen med Ásrun & Alexander skaber de en unik danseforestilling for Aarhus. BALL handler ikke om perfektion, men om at blive smittet af ægte danseglæde!

Artist talk efter forestillingen d. 9. november.
Foredrag før forestillingerne d. 10. & 11. november.
Dansefest efter forestillingen d. 11. november.

Bora Bora inviterede danseglade aarhusianere til at deltage i en professionel forestilling med Islands nationalkompagni på vores store scene. Nu kan du se resultatet og blive smittet af ægte danseglæde!

Det islandske nationalkompagni Iceland Dance Company, med koreograferne Ásrún Magnúsdóttir og Alexander Roberts i spidsen, har inviteret danselystne aarhusianere ind på scenen.

Alle har en fælles kærlighed til dansen, men deres deres alder, køn, erfaring og dansestile er vidt forskellige. Nu står de sammen på scenen i “Ball” for at dele deres danseglæde med dig. Det handler ikke om virtuositet, men den fælles oplevelse af at danse sammen i et smukt mix af stilarter og udtryk.

I processen har alle medbragt en dans og delt den med resten af gruppen. Sammen med koreograferne Ásrún Magnúsdóttir og Alexander Roberts og Iceland Dance Companys dansere har de skabt koreografien til en helt ny, unik forestilling. Ásrún Magnúsdóttir har senest fået stor ros for sine dansescener i den islandske tv-serie Den danske kvinde.

I vil opleve en flok modige mennesker, der ikke før har optrådt sammen på scenen. Vi glæder os til at dele deres smittende danseglæde med jer i denne islandske succesforestilling, der spillede for fulde huse i hjemlandet.

Anmeldelser

“Jeg gik derfra med et smil på læben, hænderne ømme af at klappe, og opløftet over, hvor utroligt livet kan være.”
– Atli Már (RÚV)

“Jeg har sjældent, hvis nogensinde, set en så smuk hyldest til dansen – som udtryk, som drivkraft, som kunstform og som et udtryksmiddel.”
– Guðrún Sóley (Kastljós)

“Jeg forlod forestillingen forelsket. Forelsket i kunsten. Forelsket i dansen. Forelsket i mennesket og forelsket i livet.”
– Alma Mjöll Ólafsdóttir (Heimildin)

Om Ásrun & Alexander (ISL)

Alexander Roberts og Ásrún Magnúsdóttir har i en årrække arbejdet tæt sammen om en række danse- og performanceprojekter. Som duo har de fokuseret på at udvide de dominerende former inden for dans og performance og på at udvikle værker i samarbejde med mennesker, hvis stemmer ofte er underrepræsenterede.

Website: asrunmagnusdottir.com

Om Ásrun & Alexander (ISL)

Kreditering

Concept and choreography:
Alexander Roberts and Ásrún Magnúsdóttir

Dancers:
To be announced

Lights:
Kjartan Þórisson

Sound:
Baddi Magnússon

Rehearsal director:
Katrín Ingvadóttir

Produced by:
Iceland Dance Company

Premiered at Reykjavik City Theatre in 2022