DON GNU (DK)

K.I.S.S.

Dans
kampånd
slapstick humor
1. & 3. - 8. marts 2025 (hverdage kl. 19:30 og lørdage kl. 16:00) (80 min.)

URPREMIERE: K.I.S.S. – Kvinder i sokker og sandaler! ”M.I.S. - natten lang” var DON GNU for fuld skrue i tyndslidte sokker og udtrådte sandaler i jagten på den moderne mands identitet. Nu er det kvindernes tur! Men hvordan passer den moderne kvinde ind i en verden af hårdt træ og store bolde?

Efter at have udforsket den moderne mands identitet i “M.I.S. – natten lang”, er det nu kvindernes tur til at stå i rampelyset! Men hvordan passer den moderne kvinde ind i en verden af hårdt træ og store bolde?

I K.I.S.S. har DON GNU sat sig for at udforske, hvad der sker, når kvinder træder ind en verden skabt af mænd. Hvordan er det for kvinder at agere som mænd? Er det muligt for dem at finde deres eget udtryk i en verden af rå fysik, ego-kampe og cheesy far-humor? Kan de få planken til at passe eller går luften ud af ballonen…?

Glæd dig til en kraftfuld forestilling fyldt med skæve stunts og mentalt mod, når de tre kvindelige performere træder ud af deres komfortzone for at tage kampen op mod DON GNU’s mandehørmende action-univers.

K.I.S.S. er en fest for alle, der ønsker at fejre menneskets ret til at være sig selv – ægte, uforfalsket og kraftfuld i sin uperfekthed – hele natten lang!

OBS: I forestillingen bliver der brugt blinkende lyseffekter.

GRATIS EKSTRA EVENT

Artist talk fredag d. 7. marts med performerne

Efter forestillingen d.  7. marts inviterer Bora Bora til artist talk med danserne Nadja Bounenni, Giulia Quacqueri og Paulína Šmatláková om erfaringer, kunst og humor på tværs af grænser. De tre kvindelige dansere fra hvert deres hjørne af Europa deler, hvad det vil sige at være kvinde i en mandsdomineret verden. Eventet præsenteres i samarbejde med Århundredets Festival.

Anmeldelser

★★★★★★
“Det er næsten ufatteligt, at de tre dansere – Nadja Bounenni, Giulia Quacqueri og Paulína Šmatláková – ikke har danset sammen i årevis. Lydsiden er lige så alsidig som forestillingen selv, fra intime guitartoner til clubbet funk og elektronisk strygermusik. Nøjagtig lige så kompleks og fuld af kontraster som den moderne kvinde! DON GNU har længe været kendt for deres maskuline, fysiske univers, men ”K.I.S.S.” viser, at kvinderne ikke bare kan være med – de kan redefinere rummet. Og med humor, energi og en stor portion selvironi beviser forestillingen, at tematikkerne er universelle. For hvad enten det handler om magt, køn eller noget så simpelt som en ulden sok, så er vi alle en del af samme dans.”
– Kulturkongen.dk (læs hele anmeldelsen)

★★★★★
“Don Gnu udfordrer balancen i forestillingen ‘K.I.S.S’ på Bora Bora. Tre performere med hver deres tyngde og drøjde udfordrer den med kærlige strøg til det kiksede og akavede i livet. Der hvor vi mennesker forsøger at finde en grimasse der passer, når vi samtidig erkender i vores stille sind, at vi netop er for kiksede, for skæve, for små, for store eller hvad vi nu forestiller os. (…) Denne aftens forestilling har en fin palet af fysisk lyrik. Byder på dans der fletter sig ind og ud af de komiske øjeblikke. Med slap stick og person karakteristik og fysisk udfordring af tyngdeloven, krydrer kvinderne festen både med akrobatik, humor og sødme fra kiksede omfavnelser.”
– Kulturnyt.net (læs hele anmeldelsen)

★★★★
“Rent kropsligt er det imponerende, hvad de tre kvindelige dansere i ”K.I.S.S.” er i stand til. Flere gange udfører de bevægelser, som virker fysisk umulige.”
– JP Aarhus (læs hele anmeldelsen)

“Så uanset om du holder af moderne dans eller du, lige som anmelder, er ny til danseteater, så anbefaler vi her på Kapellet at du selv tager en tur til Bora Bora og bruger en god times tid af dit liv hér. Det er der i al fald folk i Århus der har opdaget, for selv om anmelder var forhindret at komme til premieren, var stort set alle sæder i salen besat denne aften. Tag chancen, og måske opdager du, lige som undertegnede, at danseteater både kan være underholdende, sjovt, imponerende og ikke mindst ret fortryllende. Det er fantastisk at opleve denne slags performance live i samme rum, som du befinder dig i.”
– Kulturkapellet (læs hele anmeldelsen)

Videoer om forestillingen

Med-instruktør Kamilla Wargo

Performerne

Om DON GNU

DON GNU – Physical Theatre & Film laver action teater og dans kombineret i et legende og poetisk univers.

Kompagniet blev etableret i 2010 af koreograferne Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup Pedersen, der i fællesskab står for den kunstneriske ledelse. DON GNU er huskunstnere på Bora Bora.

I dag er DON GNU et af landets mest turnerende kompagnier, der udover omfattende turnevirksomhed herhjemme, også har turneret i store dele af verden, bl.a. alle de nordiske lande, Sydkorea, Canada, store dele af Europa samt Cuba.

Læs mere om Don Gnu her

Om DON GNU

Kreditering

Produceret af:
DON GNU
i samarbejde med
Kamilla Wargo

Performance & koreografi:
Nadja Bounenni
Giulia Quacqueri
Paulína Šmatláková

Iscenesættelse & instruktion:
DON GNU

Med-instruktør:
Kamilla Wargo

Video, lys og foto:
Christopher Brekne

Komponist:
Alice Carreri

Assistent:
Alma Vinum Jakobsen

Producent:
Malene Cathrine Pedersen

Co-produceret af:
Bora Bora – dans og visuelt teater

Støttet af:
Augustinus Fonden
C.A.C. Fonden
Knud Højgaards Fond

William Demant Fonden
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Statens Kunstfond
Aarhus Kommune

Ikke i salg