Aarhus Dance Education (DK)

Nebula

The performance “Nebula” at the dance theater Bora Bora
1. juni kl. 19.30 & 2. juni 2023 - kl. 16.00 & 19.30

Aarhus Dance Education åbner endnu engang dørene til deres afsluttende forestilling, som markerer slutningen på dette års danseuddannelse. NEBULA er en abstrakt danseforestilling der handler om hvad det vil sige, at begive sig ud på en rejse, som umiddelbart består af blot bevægelse, men som i den grad er en rejse ind i sig selv omgivet af andre ligesindede.

“En Nebula er såkaldt stjernetåge i rummet, der kan opstå når en stjerne kollapser og som derefter kun kan ses hvis den rammes af lys. I denne Nebula kan så en ny stjerne fødes.”

Hvad sker der når man mødes med en ny gruppe mennesker den allerførste dag i et helt nyt kapitel? Hvad opstår der indeni os når vi møder modstand? Hvordan tager vi hånd om de udfordringer vi møder undervejs? Hvordan får vi øje på vores ego, og kan vi lære, at se hvem vi virkelig er igennem dansen?
Når en del af vores identitet nedbrydes på grund af de oplevelser vi får og det arbejde vi gør, hvad skabes der så plads til? Kunne vi gøre det alene eller er dette kun muligt hvis vi har andre mennesker ved vores side mens det sker? Hvordan føles det når vi fødes på ny og noget nyt og særligt smukt opstår?

Om Aarhus Dance Education

Aarhus Dance Education er Aarhus’ første urbane danseuddannelse, som nu har eksisteret i 3 år. Skolen fusionerer og fordyber sig i stilarterne indenfor hiphop og modere dans for, at skabe så alsidige dansere som muligt.
Det er deres vision, at eleverne udvikler sig teknisk, kreativt og udtryksmæssigt i forhold til deres individuelle potentiale, så de er klædt på til, at kunne begå sig i det professionelle dansemiljø.

Aarhus Dance Education er en deltidsuddannelse, og forløber over 10 måneder.

Der er undervisning mandag, onsdag og fredag fra kl. 8.30 – 14.30.
Uddannelsen er privatejet og holder til i VM dans’ lokaler på Sommervej 19, 8210 Århus V.

På Aarhus Dance Education brænder vi for at udvikle dansere, der behersker de færdigheder, der efterspørges. Vi tror på, at man får de bedste forudsætninger ved at fordybe sig i forskellige stilarter, samtidig med at der opretholdes en fast struktur og kontinuitet i den daglige undervisning.

Læs mere på aarhusdanceeducation.dk

Kreditering

Dansere:
Anne Cecilie Kläning
Maria Kleiberg Fauske
Anne Mette Rohde
Nanna Iversen
Mette Lind Nielsen
Louise Brandt Bertelsen
Anders Arentoft Klausen
Mille-Marie Westring Krarup Tolstrup
Line Kirsten Kyed
Ida Meilandt Sørensen
Julie Maarbjerg Svendsen
Amanda Høj Grønnemose Jacobsen
Henriette Nørgaard Jensen
Ida Tandrup Holm Jacobsen
Eline Agerbo Nielsen
Simon Grouleff Bødker
Laura Skov Nørby
Stine Hald Christensen
Caroline Dalsgaard Møller

Koreograf og iscenesættelse:
Merete Smedegaard

Yderligere koreografisk materiale skabt af:
Marie Bang
Liv Crescesse
Cille Nordlund Reinholt
Anna Koch
Samt alle elever på uddannelsen

Ikke i salg