Secret Hotel (DK)

Under Skov

The performance “Under Skov” at the dance theater Bora Bora.
i skoven
inddragende
naturoplevelse
14. - 18. maj 2024 - kl. 19.30 (120 min. inkl. transport)

URPREMIERE: Vi har kaldt dig. Du er gået ud. I skoven. Du ved ikke hvad der vil ske. Men du kan føle dig tryg… En invitation til tid med træer og deres ældste partnere, svampene, mens vi bevæger os sammen rundt i landskabet.

Skoven. Du synes den er magisk. Skoven. Du tænker den er lig med tømmer. Nu er du her. I skoven. Der er ingen vej tilbage. Vi har kaldt dig. Du er gået ud. I skoven. Du ved ikke hvad der vil ske. Men du kan føle dig tryg. I skoven. Uanset hvordan du har det med skov, inviterer vi dig til tid med træer og deres ældste partnere, svampene, mens vi bevæger os rundt i landskabet.

“Under Skov” er en deltagerinddragende vandreforestilling, hvor du bliver del af verdens største naturlige netværk. I og under skoven.

Secret Hotel har gennem mange år skabt deltagerbaserede forestillinger om og med de væsener, vi deler planeten med, f.eks. myrer og bier. Værker, som er både sensoriske og intellektuelt stimulerende.

En Bora Bora co-produktion.

PRAKTISK INFORMATION
Foregår på dansk.
Forestillingen spiller i en skov nær Aarhus og er ikke egnet for gangbesværede eller kørestolsbrugere.
Bus til spillestedet afgår fra Bora Bora kl. 19.30 og aflåses under forestillingen. Her kan tasker m.v. opbevares.
Bussen kører retur 5-10 min efter forestillingen er slut.
Nærmere info på mail og sms dagen før forestillingen, med forbehold for ændringer.

Påklædning til at være i skoven i 90 min. næsten uanset vejret.
Paraplyer kan ikke medtages under forestillingen.
Hvis der skulle forekomme aflysning kontakter vi dig på mail, senest 1 time før forestilling.

Om Secret Hotel (DK)

Secret Hotel skaber publikumsinddragende scenekunst – oplevelser, der er umiddelbart sanselige og på samme tid stimulerende for intellektet. Fokus er at højne folks opmærksomhed på omgivelserne og vores forhold til det mere-end-menneskelige. Arbejdet rangerer fra stedsspecifikke events og teaterforedrag til gåture i landskabet. Centralt er samarbejdet med det mere-end-menneskelige, og at anskue publikum som “gæster” og medskabere.
Secret Hotel har base i Aarhus og har desuden eget studio på landet på Mols. Det er en selvstændig organisation kaldet Earthwise Residency. Her kan du fordybe dig i landskabet gennem residens- eller arbejdsophold, eller ved at deltage i Secret Hotels arrangementer.

Christine Fentz er kunstnerisk leder af Secret Hotel.

Website: secrethotel.dk

Om Secret Hotel (DK)

Kreditering

Koncept, iscenesættelse og performer:
Christine Fentz

Medskaber:
Charlotta Grimfjord Cederblad

Medskaber og performer:
Lotus Lykke Skov

Komponist:
Birgit Løkke

Scenograf:
Annika Nilsson

Dramaturger:
John Tinning
Katerina Kokkinos-Kennedy

Foto:
Louise Kirkegaard

Producent:
Secret Hotel

Co-producenter:
Bora Bora – dans og visuelt teater
Helsingør Teater

Forestillingen er støttet af:
Statens Kunstfond
Den Jyske Kunstfond
Aarhus Kommune
Syddjurs Kommune
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Center for Applied Ecological Thinking
Earthwise Residency

Andre kommende forestillinger