Praktikant på Bora Bora
Så er du måske vores nye kommunikationspraktikant på Bora Bora - Østjyllands Bedste Praktikvirksomhed i 2026. ;-)
Deadline: 15. november 2026.
Dansescenen Bora Bora søger en selvstændig og videbegærlig praktikant til vores kommunikationsteam, hvor vi arbejder med kommunikation og partnerskaber i forhold til vores billetsalg. Hvis din drøm er at blive PR-ansvarlig for kulturlivet, er det måske dig, vi leder efter.
Som praktikant på Bora Bora kommer du med på holdet bag dansescenen, hvor vi præsenterer det bedste inden for dans og koreografi. Vi planlægger og afvikler teatrets forestillinger, laver langsigtede samarbejder med vores partnere i Danmark og resten af verden, udvikler kommunikationsprodukter, som rammer vores publikum i hjertekulen, og meget mere. Du kan se, hvem vi er her.
Dine opgaver:
- Kommunikationsopgaver i teamet med den kommercielle chef og PR-medarbejderen fx i form af nyhedsbreve, pressemeddelelser, web, sociale medier, nye tiltag mm
- Gennemføre og analysere strukturerede brugerundersøgelser, interviews og observationer m.h.p. at kvalificere den eksisterende viden om publikum samt identificere potentialet for nye publikummer som led i vores publikumsstrategi.
- Forskellige administrative opgaver i forbindelse med den daglige drift.
- Kommunikation til Bora Boras klubmedlemmer.
- Der vil blive perioder med arbejde udenfor normal arbejdstid, men du vil have flextid ligesom alle andre kollegaer.
Vi forventer at du er:
- Selvstændigt arbejdende.
- Nysgerrig på nye opgaver.
- Imødekommende og serviceorienteret.
- God til at kommunikere klart og korrekt (gerne på både dansk og engelsk)
Vi tilbyder:
- Et unikt indblik i arbejdet i kulturlivet i en internationalt orienteret kulturinstitution.
- Erfaring med PR og publikumsstrategi.
- Mulighed for at få få ekstra kompetencer på CV’et og udbygge dit personlige netværk.
- Fleksibilitet i forhold til dine ønsker om specifikke arbejdsopgaver.
- Et sjovt og hjertevarmt arbejdsmiljø med kollegaer, der brænder for kunsten.
Praktisk om stillingen
Vi forestiller os, at du er kandidatstuderende, fx på Journalistik, Retorik, Nordisk, Medievidenskab eller lignende. Brændende interesse for dans og teater er en stor fordel. Vi foretrækker en fuldtidspraktik på 37 timer ugentligt i så langt et praktikforløb som muligt (f.eks. januar til juni 2027), men vi er fleksible i forhold til dit studies regler. Praktikken er ulønnet.
Vi gør vores bedste for at du får en god oplevelse og får det meste ud af din praktik. Vi er derfor stolte over, at Bora Bora vandt Studenterhus Aarhus’ Teamprisen “Østjyllands Bedste Praktikvirksomhed” i 2026.
Ansøgning
Skriv en ansøgning med CV, hvor du beskriver, hvorfor du vil i praktik på netop Bora Bora, hvad du kan bidrage med og hvad du gerne vil lære hos os.
Ansøgningen sendes til: job@bora-bora.dk. Skriv ”Praktik” i emnefeltet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommerciel chef Karin Buhl Slæggerup, karin@bora-bora.dk eller tlf. 2043 7254
Deadline er 15. november 2026.
Om Bora Bora
Bora Bora er et lille storbyteater i Aarhus og fungerer som scene for dans og visuelt teater. Vi producerer og co-producerer forestillinger med kompagnier lokalt, nationalt og i udlandet. Samtidig præsenterer vi gæstespil fra ind- og udland og arrangerer talentudvikling, residencies, internationale festivaler og samarbejdsprojekter.
