Kassandra Production (DK)
HOOKED
Om forestillingen
Tag med på en hæsblæsende rutsjetur, der svinger mellem lykkerus og abstinenser, nydelse og angst, det højeste kick og den dybeste tragik. HOOKED er en hårdtslående fysisk og visuel forestilling om afhængighedens anatomi. Med kroppen som slagmark kaster forestillingen lys over fænomenet afhængighed – hvad enten det drejer sig om gambling, apps, shopping, alkohol, sex, stoffer eller smertelindrende medicin.
Hvad er det for en hunger, der driver os?
Hvad er det for interesser, der pusher os?
Og når man er HOOKED – hvad skal der til, for at blive fri?
HOOKED er et wake-up call i en scenisk hybrid af dans, ritual, billedkunst og performancekunst.
Forestillingen er skabt af et hold markante internationale kunstnere, heriblandt iscenesætter og performancekunstner Annika B. Lewis, den italiensk/tyske koreograf og performancekunstner Morgan Nardi, samt den anerkendte, grænsesøgende svenske billedkunstner Peter Johansson.
Om Kassandra Production
Kassandra Production er en kunstnerdrevet platform for scenekunst i spændingsfeltet dans, teater, artivisme og performance.
Kassandra Production arbejder med et markant og kompromisløst udtryk, der kendetegnes ved at udfordre teaterbegrebet med utraditionelle og grænsesøgende produktioner.
Kassandra Production udforsker nye teaterrum og har udover på traditionelle teaterscener, opført sine værker i campingvogne, private lejligheder, messer, nedlagte fabrikshaller, butikker, i biler, i medierne og på og med Internettet.
Kassandra Production arbejder nationalt og internationalt og har gennem årene turneret, vist forestillinger og indgået i samarbejdsprojekter i Danmark, Sverige, Norge, Island, Portugal, Tyskland, Italien, Letland, Rusland, Belgien, Finland, Grækenland og USA.
CREDITS
HOLDET
Alt materialet er skabt af de medvirkende:
Iscenesætter/performancekunstner: Annika B. Lewis (DK/S)
Instruktørassistent/performancekunstner: Morgan Nardi (IT/DE)
Performere: Lisbeth Sonne Andersen (DK) og Petr Hastik (DE)
Scenografi/visuel kunstner: Peter Johansson (S)
Musik og video: Jens Mønsted (DK) og Anders Krøyer (DK)
Lysdesign: Morten Ladefoged (DK)
Dramaturgi: Anne Hübertz Brekne (DK)
Konstruktion: Christina Skriver/Lumen (DK)
Produktionsledelse: Mads B. Aastrup (DK)
PR og presse: Jakob D.A. Nicolaisen (DK)
Presse- og programfotos: Jens Peter Engedal (DK)
Video trailer: Christoffer Brekne (NO/DK)
Layout: Helge Dürrfeld/The Art Com (DK)
PRODUCERET AF
Kassandra Production
CO-PRODUCERET AF
Bora Bora – Dance and visual theatre
FFT
STØTTET AF
The Danish Arts Foundation
The City of Aarhus
Knud Højgaards Fond
Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat
DMF